Laksemousse

Denne laksemousse af varmrøget laks er helt fantastisk smagfuld, cremet, frisk og mægtig på samme tid. Opskriften er super, super simpel med kun 4 ingredienser: Varmrøget laks, cremefraiche og citronsaft for et frisk pift og lidt friskkværnet peber

Mousse af varmrøget laks

Laksemousse

 

Bedøm denne ret

Mousse til 2-4 personer
forberedelse 5 min / i alt 5 min

Ingredienser

  • 250 g varmrøget laks
  • 1 dl cremefraiche
  • ½ citron
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Fjern skindet fra laksen, og rør laksen sammen med cremefraiche, citronsaft og peber i en skål. Smag til, og stil moussen på køl indtil servering.

Find flere opskrifter i samme kategori

Laksemousse med rugbrødschips

hjemmelavet laksemousse

Laksemousse af varmrøget laks

Min laksemousse laver jeg af varmrøget laks. Det giver en skøn og mere let konsistens, end hvis man brugte almindelig koldrøget laks. Sommetider laver jeg dog også moussen af både kold- og varmrøget laks. Først efter opskriften, du finder i dette blogindlæg, blot tilsat stykker af finthakket koldrøget laks.

Moussen røres nemt sammen med en gaffel. Jeg synes om den lette men samtidig grove konsistens, men foretrækker du en helt glat mousse, kan du også blende den med en stavblander eller i en foodprocessor. Ønsker du en helt klassisk mousse a la tunmousse, kan du tilsætte lidt blødt smør (ca. 25 g), når du blender ingredienserne sammen. Så vil moussen nemlig sætte sig, når den kommer på køl, og blive fast nok til, at den kan skæres i skiver.

 

TIP: Prøv også min opskrift på buttedejspakker med laks

 

 

Sandwich, forret og salat med mousse af laks

Den lækre mousse af laks har mange anvendelsesmulighed, og jeg vil derfor anbefale dig at lave lidt ekstra, når du alligevel skal igang.

Moussen smager naturligvis skønt på en rugbrødsmad i en en sandwich eller i madpandekager såsom spinatpandekager. Den er også fantastisk til forret på små sprøde rugbrødschips, i fine skåle af filodej eller tarteletskaller. Jeg holder også af at servere den i en grøn og sund salatskål. Her kan den kombineres med årstidens grønt, lidt avocado og serveres med ristet brød.

 

Shop the post

- reklamelinks

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Glædelig 19.december 🙂
    Tak for inspirationen til laksemousse 🙂
    Nemt at lave og smager bare godt 🙂
    En smuk dag ønskes du herfra !

Skriv en kommentar