Brød og bagværk

Jeg elsker at bage! Hvad enten det er lækkert rugbrød med surdej, madbrød til aftensmaden eller et sødt stykke bagværk til kaffen.

Mine bedste opskrifter på brød og bagværk

På denne side har jeg samlet alle mine opskrifter på lækkert brød og bagværk. Der er alt fra koldhævet, glutenfri og langtidshævet brød. Jeg håber, du vil blive inspireret!

Underkategorier

Boller

Mine bedste opskrifter på luftige og sprøde boller
Brød bagt på surdej

Brød

Gode brød til alle anledninger

Glutenfri brød

Glutenfri brød med en luftig krumme og sprød skorpe

Madbrød

Nemme, lækre og velsmagende madbrød

Madpandekager

Dejlige madpandekager, der kan fyldes til aftensmad eller madpakke

Sødt bagværk

Kanelsnurrer, kringle, fastelavnsboller og andre lækkerier
surdej guide

Surdej

Få min guide til surdej og de bedste opskrifter

Brød og bagværk med surdej

Jeg elsker at bage med surdej, da det giver en god smag til brødet, gør det mere saftigt og øger holdbarheden. Du kan finde min guide til surdej lige her, hvor jeg guider til at opstarte en surdej.

Når du har en surdej, der er klar-parat til bagning, kan jeg anbefale min opskrift på surdejsbrød og gode surdejsboller.

Madbrød

Hvis du vil bage et lækkert madbrød til aftensmaden, kan jeg varmt anbefale mine nemme naanbrød. Disse er utrolig hurtige at lave og smager fantastisk til indisk dahl. Jeg bruger kikærtemel i mine naan brød, da dette giver mere mæthed på grund af det høje proteinindhold. Derudover tilfører kikærtemelet også en lækker mellemøstlig smag.

Derudover elsker jeg også at bage pitabrød, der er luftige, saftige og som kan fyldes med alverdens lækkerier. Alt fra en mellemøstlig udgave med falafel og hummus til en “dansk” klassiker med tun, cremefraichedressing og dåsemajs.

En anden favorit er madbrødet “foccacia“, der er et italiensk brød, der bages med olivenolie og ofte forskellige krydderier. Du kan også prøve denne smukke version, hvor jeg topper foccaciabrød med oliven, feta og rødløg.

Luftige gulerodsbrud

Til madpakken er mine gulerodsbrud en evig favorit. Disse er lette og luftige på den helt rigtige måde. Jeg putter også lidt fuldkorn og solsikkekerner i dejen, så de bliver mere grove og mætter bedre. Du kan hæve dejen i køleskabet natten over, så du får en lækker koldhævet dej, der giver saftige og luftige gulerodsbrud. 

Kardemommesnurrer

Hvis du skal have lidt til den søde tand, skal du prøve at lave mine kardemommesnurrer. Disse er en fryd for øjet og ganen. Jeg former dem ved at sno dejen omkring sig selv – for mange kan dette godt være svært de første par gange, men man skal bare lige fange den, så kan der bages kardemommesnurrer i massevis.

Sunde glutenfri grovboller

Prøv også min opskrift på glutenfri fiberrige kerneboller, som er perfekte at bage en søndag morgen. Hvis jeg rører dejen sammen aftenen inden, er den klar til at blive smidt i ovnen om morgenen. Nemmere bliver det vist ikke med nybagte boller, der både nærer og mætter. Bollerne indeholder massere af fibre og kerner, som gør dem dejligt grove og sunde. Mange synes at grove boller er meget tunge, men disse er utroligt lette of saftige, hvilket blandt andet skyldes en ret væskemængde i dejen. Prøv dem, jeg er sikker på, at du vil elske dem.