Sødt bagværk

Der er intet som nybagt bagværk. Duften af brød og kager, der er bagt gyldne og luftige i ovnen, vækker forventingensglæde, og vidner om, at noget rigtig godt er på vej.

Jeg elsker kage, men ofte synes jeg, at det kan blive lidt for sødt. Derfor er jeg vild med at bage varianter af sødt bagværk, som er mere en blanding mellem brød og kage. Herved bliver både mætheden og den søde tand tilfredsstillet. På denne side har jeg samlet mine bedste opskrifter på sødt bagværk!

Jeg håber, at du vil blive inspireret til at gå i køkkenet og bage lækkert, nemt og velsmagende søde brød. God fornøjelse!

Fastelavnsboller med marzipan

Jeg elsker fastelavnsboller så meget, at jeg ikke kun bager dem til fastelavn, men nyder dem hele året rundt. Prøv min opskrift på fastelavnsboller. Mit favoritfyld i disse er remonce, som jeg laver af en blanding af marzipan, smør og sukker. Hvis det skal være ekstra luksus, tilfører jeg også hjemmelavet creme. 

Fastelavnsboller med fløde

Jeg er også vild med fastelavnsboller af vandbakkelser. Disse er utrolig luftige og jeg fylder dem med lækker vaniljecreme og flødeskum. Man kan også fylde vandbakkelserne med marmelade. Prøv at bland lidt marmelade med flødeskummen, så man får en lækker bærskum.

Verdens bedste kringle

En anden favorit er min opskrift på gammeldags kringle. Dette er en rigtig mormor-kage, som jeg dog stadig holder meget af. Jeg fylder kringlen med remonce, marcipan, mandler og rosiner. Fyldet gør kringlen utrolig saftig og velsmagende.

Lækre kanelsnurrer

Mange af mine veninder er vilde med mine kanelsnurrer. Disse er en nyfortolkning af de klassiske kanelsnegle, hvor man i stedet for at rulle kanelsneglene sammen folder dejen omkring sig selv. Herved får man små snoede toppe. Jeg bager kanelsnurrerne tæt sammen i et fad, som gør at de holder bedre på remoncen og herved bliver ekstra saftige. De er perfekte at have med på madpakken, så man hurtig han få en lækker snack.

Svenske kardemommesnurrer

Prøv også min opskrift på kardemommesnurrer, som næsten laves på samme måde som kanelsnurrer. Man tilsætter blot kardemomme i stedet for kanel. Det smager fantastisk, hvis man bruger hel kardemomme, som man selv knuser.