Tærte

Tærte er nem aftensmad, som kan tilpasses den enkeltes smagsløg. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke råvarer, man kan nyde i en sprød tærtebund.

På denne side har jeg samlet alle mine bedste opskrifter på lækker tærte

Jeg laver ofte tærte til hverdagsaftener og nyder resterne til frokost dagen efter. Det er ren hverdagsluksus, og en god måde at undgå madspild, fordi man kan fylde tærten med diverse køleskabsrester.

Tærter kan dog også sagtens serveres til festlige anledninger, og det egner sig virkelig godt til sammenskudsgilde eller en buffet. Det er nem mad til mange, der nemt kan forberedes dagen forinden.

Nedenfor finder du et stort udvalg af mine bedste opskrifter på tærter. Jeg kan særligt anbefale dig min opskrift at prøve min opskrift på broccolitærte med bacon samt min glutenfri tærtebund af havregryn, som jeg blandt andet bruger i denne opskrift på tærte med græskar og feta.

Hvordan laver man tærte?

Tærte består af en tærtebund og lækkert fyld. Tærtebunden laves ofte som en mørdej af smør og mel. Man kan nemt tilsætte fuldkornsmel, så man får en sund og grov tærte. Tærtefyldet kan varieres i det uendelige. Ofte bruges en æggemasse og grøntsager eller kød. Man kan også bruge hytteost i sit tærtefyld, der tilfører ekstra protein og derved giver en dejlig mæthed.

Hvordan laver man tærtedej?

En god og sprød tærtedej er afgørende. Tærtedej kan laves på mange forskellige måder. Man kan både lave den med smør eller olie. Ofte tilsætter jeg havregryn, for at lave en glutenfri tærtedej med højere fiberindhold. Herved mætter den mere og ligger også lettere i maven. Dette er en nem måde at få en mere sund tærtedej. For at variere tærtedejen, former jeg den nogle gange som en galette, hvor jeg ruller min tærtedej ud og folder dens sider op omkring fyldet.

Opskrift på tærte med grøntsager eller kød

Grøntsager giver en fantastisk smag til tærter. Jeg er vild med spinat – hvis du også er dette, kan jeg anbefale min opskrift på tærte med græskar, feta og spinat. Her komplimenterer græskar og spinat hinanden virkelig godt. Og feta er en sikker vinder, der giver en lækker fyldig smag.

Jeg elsker at variere indholdet i mine tærter og eksperimenterer ofte med ingredienser fra forskellige nationaliteter. En af mine favoritter er min opskrift på mexi-tærte med kylling og søde kartofler. I denne opskrift bruger jeg  revet sødkartoffel som tærtebund, som fyldes med spicy kylling i tomat. Jeg har ofte serveret denne opskrift for min familie, og de er alle vilde med den.

Jeg elsker at bruge masser af grøntsager i mine tærter. Ofte bruger jeg broccoli, porre eller spinat – men man kan fylde den med lige de grøntsager, man har lyst til. Hvis jeg bruger kød i min tærte, er det ofte kylling, skinke (oftest serrano) eller laks.