Huevos rancheros

Huevos rancheros er en krydret tomat- og bønnesovs med pocherede æg. Det er super nem hverdagsmad, og retten forvandles nærmest til et festmåltid med de mange toppings. Servér og top panden med tortillas, avocado, lime, koriander, nachos revet ost og creme fraiche.

Huevos rancheros

Huevos rancheros

 
Hovedret til 4 personer personer
forberedelse 10 min / tilberedning 20 min / i alt 30 min

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peber
  • 1 spsk. tørrert oregano
  • 1/2 spsk. stødt spidskommen
  • 1/2 spsk. røget paprika
  • 1/2 spsk. stødt koriander
  • Salt & friskkværnet peber
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 dåser sorte bønner (andre bønner såsom kidneybønner kan også bruges)
  • 8 æg
  • 1 håndfuld revet cheddar

TIL SERVERING

  • Tortillas, nachos eller tacoskaller
  • Frisk koriander
  • Limebåde
  • 2 modne avocadoer
  • Creme fraiche

Fremgangsmåde

Hak løget fint, og pres hvidløgene. Svits løgene på en stor pande. Skær den røde peber i små tern, og tilsæt det til panden.
Tilsæt også oregano, spidskommen, paprika, salt og peber, og lad det stege med, indtil både peber og løg er bløde.
Hæld de hakkede tomater og bønnerne over panden, og lad det simre i omkring 10 minutter, indtil lidt af væsken steges væk. Brug evt. en grydeske til at mose lidt af de sorte bønner, så sovsen bliver trykkere.
Lav nu små lommer i sovsen, og slå æg ud heri. Skru lidt ned for blusset, og lad det simre, indtil æggehviderne er faste, men blommerne stadig er flydende.
Servér straks med koriander, lime, avocado og creme fraiche samt dit ønskede tilbehør.

Find flere opskrifter i samme kategori

Huevos rancheros

Huevos rancheros

Mexicansk huevos rancheros

Huevos rancheros er egentlig noget, mexicanerne spiser til morgenmad, men herhjemme spiser vi det altså til aftensmad. Det er ultra nemt og hurtigt at bikse sammen, og super til dage, hvor køleskabet er lidt tomt, da opskriftens bærende ingredienser, bønner, hakkede tomater og æg, er noget, jeg altid har på lager.

Man kan spise Huevos rancheros på flere måder: For sig selv (gerne med lidt frisk salat), eller sammen med nachos eller tortillas. Denne dag spiste vi panden som fyld i mine majstortillas, og skovlede altså simpelthen et æg med sovs op, og placerede det i pandekagen sammen med avocado, koriander og lidt creme fraiche, inden den blev rullet sammen og spist med mindst muligt griseri… Og det vil sige en masse. Jeg mener: Findes der overhovedet nogle der ude, som kan finde ud af at fylde så lidt i en tortillapandekage, at den kan spises med ynde? Jeg tror det ikke. 

mexicansk Huevos rancheros

Mexicansk comfort food

Denne opskrift er vaskeægte mexicansk comfort food.Jeg er jo ikke rigtig en bøf-sovs-og-kartofler-kinda-girl, så når jeg craver lunende, komfort-agtige måltid, er det sjældent  traditionelle danske opskrifter, jeg bikser sammen.

I stedet tyr jeg ofte til det franske bistrokøkken, den ærlige, rustikke hverdagsmad, eller tunge, spicy tex-mex retter såsom tacos, nachos eller quasadillas.


mexicansk Huevos rancheros

Flere opskrifter på mexicansk inspireret mad

Shop the post

- reklamelinks

16 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. My oh my – sikke et treat Emma!!!
    Jeg kan bestemt heller ikke kategoriseres som en “bøf-sovs-kartofler kinda girl” så denne ret vil også være den ultimative comfort food for mig 🙂
    Ønsker dig den dejligste tirsdag
    kram Maria

  2. Selvom jeg i allerhøjeste grad ER en bøf/sovs/kartofler kinda girl, er denne ret også jævnligt på menuen hjemmehos os. Dog mere som en slags luksus brunch/frokost i weekenden. Det er virkelig SÅ lækkert og det bedste er, at det også er billigt og meget mættende 🙂

  3. Jeg havde en omgang bønnesalat fra i går og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle bruge den til før jeg tilfældigt ramte forbi dette post, og både kæresten og jeg er kæmpe fan! Det er så lækkert! Tak, har lige spist op 🙂

  4. jeg har købt ind til det i aften. det bliver spændende. har aldrig gjort mig meget i mexicansk mad, så har ingen fornemmelse af hvordan dette smager…. 🙂
    Nu får jeg så syn for sagen.

  5. Hej Emma,
    Jeg håber du ser min kommentar, selvom det er et gammelt opslag 🙂 Jeg vil bare sige at denne ret er helt fantastisk og derfor virkelig ofte på menuen herhjemme – min kødglade kæreste elsker den, og det siger ikke så lidt! Derudover er vi også store fans af dine quinoafyldte aubergine-ruller, som vi fylder med de grøntsager og kerner vi lige har på lager. Begge opskrifter er en del af vores go-to-retter og vi får dem i hvert fald en gang om måneden. Jeg prøver ofte dine opskrifter og de er altid lækre, men især disse to hænger fast 🙂 Så tusind tak!! Og hav en rigtig god aften – her står den på huevos rancheros! 🙂

    1. Hej Nina 🙂 Sikke en dejlig kommentar at få. Mange, mange tak, for at du tog dig tid til at skrive til mig. Det gør mig simpelthen så glad, at folk har glæde af mine opskrifter 🙂 Kæmpe kram til dig!!

  6. Hej, kan man mon bruge andre bønner-røde, kidney? Ik så nemt at finde de sorte bønner i nærmeste butikker 🙂

Skriv en kommentar