Tacosuppe

Tacosuppe er blevet et stort hit hjemme hos os. Det er den dejligste krydrede mexicanske suppe fyldt med krydderier og grøntsager. Top med lækkerier som avocado, cheddar, cremefraiche og nachos for et rigtig tex-mex hit.

Her laver suppen vegetarisk med bælgfrugter, men du kan nemt tilsætte kylling eller oksekød.

Tacosuppe med toppings

Tacosuppe

 

Bedøm denne ret

Hovedret til 4 personer personer
forberedelse 10 min / tilberedning 20 min / i alt 30 min

Ingredienser

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1⁄2 spsk. røget paprika
  • 1⁄2 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • Salt & friskkværnet peber
  • 3 stægler bladselleri
  • 1 squash
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2,5 dl grøntsagsboullion
  • 1 dåse kikærter
  • 1 dåse bønner, fx sorte bønner eller kidneybønner
  • Saften af 1/2-1 lime

TIL SERVERING

  • 2 avocadoer
  • cremefraiche
  • Nachos
  • Friskrevet cheddar
  • Frisk koriander

Fremgangsmåde

Hak løgene, og riv hvidløgene. Svits det i olivenolie i bunden af en gryde, indtil løgene er gennemsigtige. Tilsæt da alle krydderierne, og lad det stege med et par minutter. Skær imens bladselleri og squash i tern, og tilsæt det til gryden. Lad det ligeledes stege med et par minutter, og hæld så hakkede tomater og grøntsagsboullion i gryden. Sæt låg på, og lad suppen simre i 15 minutter. Dræn bælgfrugterne fra dåserne, og tilsæt dem til gryden. Lad det koge et par minutter, og smag suppen til med limesaft, salt og peber inden servering.
Servér suppen med avocadoskiver, skyr, nachos, friskrevet cheddar og koriander.

Find flere opskrifter i samme kategori

Nem og hurtig mexicansk tacosuppe

Tacosuppe er fyldt med grøntsager og herlig mexi-smag. Der går ikke mere end 30 minutter, fra man går i gang i køkkenet, til der står en dampende varm og lækker aftensmad på bordet. Win!

Min kæreste elsker alt, der er mexicansk eller “tex-mex”,  så jeg vinder altid ekstra kærestepoint, når der kommer mexi-krydderier, cheddar, avocado og (hvis jeg flotter mig) nachos på bordet. Eksempel elsker han, når jeg serverer mine mexicanske kartoffelskiverde lækre carnitas tacos (det er virkelig verdens bedste tacoopskrift!) eller sprøde quesadillas med smeltet ost.

Jeg ved, at mange af jer deler forkærligheden for det mexicanske køkken. I er eksempelvis mange, der er blevet glade for opskriften på vores burritobowl og denne opskrift på mexi bowl med laks. Derfor er jeg ret sikker på, at jeg her kan præsentere jer for jeres nye hverdagsfavorit: Den lækreste taco-suppe med masser af smag og skøn mexi-topping.

 

Tacosuppe med avocado, nachos og bælgfrugter

 

Mexicansk suppe med kikærter og bønner

I stedet for at bruge kød i min tacosuppe, laves den her med masser af lækre bælgfrugter. Jeg bruger kikærter samt sortebønner eller kidneybønner. Men alle typer bælgfrugter går an.

Hvis du ønsker at tilføje kød til suppen, smager det også dejligt. Tacosuppe er rigtig skøn med en rest kyllingekød fra dagen forinden (riv det i stimler og erstat det med den ene dåse bælgfrugter). Men du kan også stege oksekød med i gryden, når løgene er svitsede.

 

ingredienser til opskrift på tacosuppe

 

Vegetarisk tacosuppe

Jeg kan på det varmeste anbefale, at du bruger denne tacosuppe til kødfrie dage. Bælgfrugter en nemlig fantastiske til at mætte og nære, når menuen er vegetarisk

Men hvorfor er det nu lige, at bælgfrugter er så fantastiske? Jo, ser I… Listen er lang! Først og fremmest indeholder de nogle af de vigtigste kilder til plantebaserede proteiner af høj kvalitet (endda mere protein end kød!) samt en del sunde fedtstoffer. Derudover er de enormt rige på fibre, der kan være med til at sænke kolesteroltallet, kontrollere blodsukker og sikre god, langvarig mæthed. Ganske enkelte er bælgfrugter i sandhed superfoods, og heldigvis er de lige så sunde for miljøet, som de er for dig. Bælgfrugter er nemlig utrolig bæredygtige, når man sammenligner med andre afgrøder i forhold til eksempelvis vandforbrug og gødning, og så kan de være en god måde at nedsætte kødforbrug, hvilket også gavner miljøet i stor stil.

Noget andet fantastisk ved bælgfrugter er, hvor lettilgængelige og billige de er. Det er fremragende, hvis man gerne vil leve sundt men undgå at tære for meget på pengepungen, og af samme grund er de perfekte som hverdagskost.

 

Tacosuppe opskrift

Shop the post

- reklamelinks

12 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Sidder og venter på at det bliver færdigt nu men godt nok ærgerligt bonduelle kører kampagne med dig men at deres produkter så ikke er at finde i en rimelig stor Irma. Der forventede jeg egentlig at finde dem. Måske var jeg blind? Brugte længe på at stirre samtlige dåser igennem. Anyway, opskriften ser mega lækker ud og jeg glæder mig vildt til at spise – selvom mine penge desværre endte hos urtekram og Annalisa/ceci. 😛 tak for opskriften!

    1. Hej Michelle,
      Desværre forhandles vores bønner ikke hos Irma. Du kan i stedet finde dem hos f.eks. Føtex, Kvickly og Meny.
      God dag,
      Vh Rie (som arbejder for Bonduelle)

  2. Det her er seriøst en af mine yndlingssupper!
    Den er god, sund, mættende, billig og VELSMAGENDE.
    Men okay… Alle supper, man må spise tortillachips til MÅ ligge øverst på listen 😉
    Tak for en god opskrift!

Skriv en kommentar