Nem quinoasalat

Hvad serverer man til …. ? Dét er et spørgsmål, jeg får rigtig, rigtig ofte. Og i dag får I et fremragede bud på et svar – nemlig opskriften på en simpel, fyldig og nem quinoasalat, der passer perfekt som tilbehør til det meste.

nem quinoasalat

Quinoasalat

 

Bedøm denne ret

Tilbehør til 2 personer
i alt 10 min

Ingredienser

  • 150 g spinat
  • 2 dåser quinoa eller 120 g kogt quinoa
  • 1 stor håndfuld blandede krydderurter, fx persille, koriander, mynte
  • skal og saft af 1/2 citron
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt & friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Hak spinaten, og bland det med quinoa i en skål. Hak krydderurterne, og riv skallen af citronen. Vend det i salaten sammen med citronsaft, olivenolie, salt og peber, og servér. 

Find flere opskrifter i samme kategori

Basis quinoasalat med spinat

En nem quinoasalat er fremragende som basis salat, hvor du kan tilsætte alverdens ekstra tilbehør, du har lyst til. Prøv eksempelvis bagte grøntsager, soltørrede tomater, kikærter eller ost.

I basisopskriften på nem quinoa salat mikser jeg quinoa med spinat, masser af friske krydderurter, olivenolie og citrus. Det er en drøn god kombination, der passer til stort set alt, uden at salaten tager for meget opmærksomhed.

 

TIP: Prøv også min opskrift på quinoasalat med jordbær

 

Nem quinoasalat som tilbehør

Prøv at servere salaten som tilbehør til en curry, hvor den er mere frisk, grøn og spændende, end hvis man blot spiser quinoa som tilbehør. Og hvis du har rester af salaten dagen efter, kan den let forvandles til en lækker frokostsalat med lidt ekstra grønt, sprøde nødder og måske et æg eller to, røget laks eller kikærter.

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar