Kyllingenuggets med cornflakes

Kyllingenuggets med cornflakes er et sandt hverdagshit! Et familiehit, vil jeg faktisk kalde det, for hvem elsker ikke kyllingenuggets? Og BBQ?! Ja, jeg spørger bare.

Her paneres kyllingen i cornflakes, hvilket giver fantastiske, sprøde nuggets. Mine nuggets med cornflakes serverer jeg med ovnbagte kartofler, gnavegrønt og en nem, hjemmelavet BBQ-sauce.

Kyllingenuggets med kartofler og BBQ-sauce

 

Bedøm denne ret

Hovedret til 4 personer
forberedelse 25 min / tilberedning 30 min / i alt 55 min

Ingredienser

Kyllingenuggets

  • 500 g kyllingebrystfilet
  • 150 g cornflakes
  • 2 dl majsmel
  • 1 tsk. salt
  • 2 æg

Ovnbagte kartofler

  • 4 bagekartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt

Barbecuesauce

  • 140 g koncentreret tomatpuré
  • 4 spsk. ahornsirup
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. tørrede chiliflager
  • 1 tsk. salt

Til servering

  • 1 grønt hovedsalat
  • 300 g gulerødder
  • 1 agurk

Fremgangsmåde

Ovnbagte kartofler

Tænd ovnen på 200° varmluft. Skrub kartoflerne, og skær dem i stave. Vend dem med olie og salt, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Kyllingenuggets

Skær kyllingebrystfileter i mundrette stykker. Knus cornflakes i en foodprocessor, eller læg dem i en pose, og knus dem med en kagerulle. Vend kyllingestykkerne i en blanding af majsmel og salt. Vend dem derefter i sammenpisket æg og til sidst i knuste cornflakes. Fordel de panerede nuggets på en ny bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen sammen med kartoflerne i ca. 15 minutter, til de er gyldne og gennemstegte.

Barbecuesauce

Bland alle ingredienserne sammen, og smag til.

Til servering

Skyl og pluk salaten. Skræl gulerødder, skyl agurk, og skær begge dele i stave. Servér nuggets med ovnbagte kartofler, barbecuesauce, grøntsagsstave og salatblade.

Find flere opskrifter i samme kategori

kyllingenuggets med cornflakes

Sunde kyllingenuggets med cornflakes

Kyllingenuggets med cornflakes smager ganske fantastisk! Og så er min opskrift på nuggets tilmed en hel del sundere, end dem du finder på Maccen.

Mine nuggets er paneret i cornflaske og majsmel og bagt i ovnen fremfor dyppet i frituren. Og nu må I altså ikke tro, at det gør dem kedelige og tørre! Nej, kødet forbliver saftigt, mens ydersiden bliver så knasende sprød, så man næsten bliver i tvivl om, kyllingebidderne har fået en tur i den gyldne gryde.

 

Prøv også: Nuggets paneret i sprøde nachos

 

nuggets med ovnkartofler

 

Sund opskrift på nuggets med kartofler og BBQ

De små sprøde kyllingehapsere serverer jeg med ovnbagte kartofler og gnavegrønt. Derudover laver jeg en super nem BBQ-sauce, om man kan dyppe både det ene, andet og tredje i. Min opskrift på hjemmelavet barbeque er også en helt del sundere end de købte varianter. Den laves af tomatpuré, der smages til med krydderier og sødes af ahornsirup.

 

Hvis du prøver en af mine opskrifter, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.

 

familiemad

 

Opskrifter på sund og børnevenlig hverdagsmad

Min opskrift på nuggets med cornflakes er et virkelig dejligt hverdagsmåltid. Det er sundt og et hit hos både børn og voksne. Måltiden kan bikses sammen på en god halv time og er altså desuden et ret overskueligt projekt. Hvad end det er til børnefødselsdagen eller som tømmermændsmad 😉

Hvis du er på udkig efter flere opskrifter på sund og børnevenlig hverdagsmad vil jeg anbefale dig at prøve disse opskrifter. Til morgenmad må du også endelig forsøge dig med bananpandekager, der er et stort hit hos små og store.

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar