Pasta med ovnbagt tomatsauce

Pasta med ovnbagt tomatsauce er den lækreste og mest simple pastaret – måske nogensinde 😉

Alle ingredienserne til saucen er nemlig bagt i ovnen, hvilket gør tilberedningen super hurtig og overskuelig. Samtidig gør det, at smagen i tomaterne fremhæves, så saucen bliver smækfyldt med sommersødme og syrlighed.

pasta med ovnbagt tomatsauce

Pasta med ovnbagt tomatsauce

 

Bedøm denne ret

Hovedret til 4 personer
forberedelse 20 min / tilberedning 30 min / i alt 50 min

Ingredienser

Pastasauce

  • 500 g cherrytomater
  • 2 squash
  • 4 fed hvidløg
  • 1 håndfuld basilikum
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Tilbehør

  • 400 g pasta, fx fettuccine
  • friskrevet parmesan
  • frisk basilikum

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200°. Skyl tomaterne, og læg dem i et ovnfast fad. Skyl squash, skær dem i tern, og læg dem oven på tomaterne. Pil og pres hvidløg over tomat og squash, og top med basilikum. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag retten i ovnen i ca. 30 minutter, til tomaterne er rynkede og gyldne. Brug en grydeske til at mose tomater og squash let sammen.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Vend den rustikke tomatsauce i pastaen, og servér med friskrevet parmesan og basilikum.

Find flere opskrifter i samme kategori

pasta med ovnbagt tomatsauce

Pasta med nem ovnbagt tomatsauce

Ovnbagt tomatsauce er vitterligt den nemmeste opskrift. Det er en af de mest simple og mest smagfulde pastaretter, jeg kan komme i tanke om.

Alle grøntsagerne skal blot i et fad og simre i ovnen, inden de vendes sammen med friskkogt pasta. Top med parmesan og krydderurter, og bom(!) så er der serveret!

TIP: Prøv også min bedste opskrift på spaghetti bolognese

 

Ovnbagt tomatsauce med varianter

Retten kan både serveres helt plain, bare med pasta og ovnbagt tomatsauce. Du kan dog også lave retten i diverse variationer. Prøv at variere brugen af grøntsager og krydderier, så du frembruger en anden smag. Du kan eksempelvis tilføje peberfrugt og krydderier som rosmarin og timian.

Retten smager også herligt, hvis du tilsætter chorizo eller bacon. Skær det blot i mundrette tern, og kom det i fadet med grøntsager, inden det ryger i ovnen.

Husk endelig også, at du kan bruge lige den type pasta, du synes om. For tiden er jeg ret glad for spagetti af brune ris, som min mave elsker. Simon bruger ofte bønne-pasta, der mætter noget mere. Men helt klassisk, frisk pasta smager også altid vidunderligt.

 

Hvis du prøver opskriften på pasta med ovnbagt tomatsauce, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.

opskrifter på pasta

Gode opskrifter med pasta

Pasta er både nem hverdagsmad og herlig gæstemad. Det kan udgøre helt simple retter som denne eller være base for den herligste luksusmad. Derudover er det en råvare, der nemt kan laves til vegetariske og veganske opskrifter.

Prøv nogle af mine favoritopskrifter med pasta her:

Shop the post

- reklamelinks

3 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar