Quinoasalat med kylling og jordbær

Denne quinoasalat med kylling og jordbær er den dejligste sommersalat. Med en base af grøn salat og quinoa, en helt fantastisk dressing, kylling, jordbær, feta og ahornristede valnødder. SÅ lækkert – jeg siger det bare!

Det er en frisk og samtidig fyldig måltidsalat, der kan udgøre et let men mættende måltid. Det er perfekt til sommeraftener, hvor man ikke orker et tungt måltid eller at bruge for længe inden døre. Her kommer maden på bordet i en fart, og så smager og syner salaten bare sommer til den store guldmedalje.

Jeg kan anbefale dig at grille kyllingen til salaten, hvis du har mulighed for det. Det smager dog også skønt, selv hvis du steger kødet på en pande.

Quinoasalat med kylling og jordbær

Quinoasalat med kylling og jordbær

 

Bedøm denne ret

Måltidsalat til 4 personer
forberedelse 15 min / tilberedning 20 min / i alt 35 min

Ingredienser

  • 4 dl quinoa, gerne sort
  • 1 bakke blandet salat
  • 1 bakke jordbær
  • 1 rødløg
  • 100 g feta

AHORNRISTEDE VALNØDDER

  • 100 g valnødder
  • 2 spsk. ahornsirup
  • 1 nip salt

KYLLING

  • 4 kyllingebrystfileter
  • Salt & friskkværnet peber
  • Evt. 1 spsk. smør og/eller olivenolie til stegning

DRESSING

Fremgangsmåde

SALAT

Skyl quinoa i en sigte, og kog den i en gryde i letsaltet vand efter fremgangsmåden på pakken. Lad den kogte quinoa køle lidt af, imens du tilbereder resten af salaten.

AHORNRISTEDE VALNØDDER

Hak valnødder groft, og rist dem på en tør pande, til de begynder at dufte. Hæld ahornsirup over, drys med salt, og vend rundt, indtil siruppen fordamper. Fordel nødderne over salaten.

SALAT, FORTSAT

Skyl og tør salaten, og kom den i en skål eller på et salatfad.

Skær jordbær i skiver, og skær rødløget i helt tynde ringe, og fordel dem over salaten. Smuldr feta over i mindre stykker.

 

DRESSING

Rør ingredienserne til honning-djiondressingen sammen, og dryp den over salaten. Vend let rundt.

KYLLING

Kværn salt og peber over kyllingebrystfileterne, og steg dem på en grill eller på en stegepande i smør og/eller olie. Skær kyllingen i skiver, og anret over salaten.

SERVERING

Drys ahornristede valnødder over salaten, og servér.

Find flere opskrifter i samme kategori

quinoasalat med kylling jordbær og valnødder

salat med kylling quinoa og jordbær

 

Opskrift på quinoasalat med kylling og jordbær

Denne quinoasalat med kylling og jordbær er en skøn måltidssalat til sommeren. Den er mættende og fyldig, men også friskt og forfriskende på samme tid. Perfekt til lune sommerdage! Som et hurtigt men luksuslækkert måltid eller som nem gæstemad, gerne serveret med et koldt glas hvidvin.

Jeg er i det hele taget vild med quinoasalater. Kogt quinoa er både mættende og sundt, men et højt protein- og fiberindhold. Og så smager det bare så dejligt og giver en god konsistens til friske salat, så de nemt kan forvandles til en måltidssalat.

Jeg er ydermere også særligt vild med kombinationen af quinoa og jordbær, og har to andre gode opskrifter på quinoasalat med jordbær her på bloggen. En quinoasalat med jordbær og mozzarella, der er fremragende tilbehør til sommerens grillmad. Og en kartoffelsalat med quinoa og jordbær, der er et moderne bud på en sommerlig kartoffelsalat.

Denne quinoasalat med kylling og jordbær måtte jeg dog også dele med jer! Den smager nemlig helt og aldeles fantastisk, og jeg har glædet mig hele året til at danske jordbær kom i sæson. Opskriften udviklede jeg nemlig i sensommeren sidste år, men jeg har savnet den gode smagsoplevelse lige siden.

 

TIP: Prøv også min cæsar salat med kylling eller en fyldig rugkernesalat med kylling.

 

 

grillet kyllingesalat

Ingredienser til quinoasalat med kylling

Opskriften på quinoasalat med kylling er på samme tid supersimpel men også ret luksuriøs med en virkelig god kombination af ingredienser:

  • Kylling: Hvis du har mulighed for det, må du endelig smide kylligekødet på grillen. Det smager bare bedre, og gør salaten ekstra lækker sommerlig.
  • Quinoa: Jeg vil anbefale dig at bruge sort quinoa, der har lidt ekstra knas og også ser utrolig smuk ud i salaten.
  • Grøn salat: Du kan bruge alverdens forskellige grønne salater. Jeg køber som regel en bakke blandet salat eller bruger feldsalat.
  • Honning-dijondressing: Denne dressing af mayonnaise, honning og dijonsennep er en af mine favoritter, og den passer perfekt i denne smukke salat.
  • Jordbær: De saftige søde bær smager af sommer. Du kan dog sagtens erstatte dem med andre bær eller frugt, alt efter hvad der er i sæson.
  • Feta: Smuldret fetaost giver salaten ekstra fedme og salt. Det kan godt erstattes af oste såsom parmesan eller mozzarella, men jeg synes, jordbær og feta passer perfekt sammen.
  • Rødløg: Giver et friskt bid til salaten. Skåret i helt tynde skiver, så de smager dejlig delikat.
  • Ahornristede valnødder: Prikken over i’et. Valnødder ristet på en pande og vendt i ahornsirup og salt. De sprøde, salte, sprøde nødder smager vidunderligt over salaten. Du kan dog også snildt bruge andre nødder, mandler eller kerner fremfor valnødder.

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar