
Ingredienser
- 300 g skårne eller knækkede rugkerner (knækkede giver et grovere brød)
- 100 g græskarkerner
- 100 g solsikkekerner
- 50 g chiafrø
- 50 g hørfrø
- 15 g salt
- 1 spsk. maltsirup eller honning
- 0,5 liter porter øl
- 3 dl kogende vand
- 100 g aktiv rugsurdej
- 300 g rugmel
- 1 rugbrødsform på ca 10 x 10 x 30 cm
- smør eller olie til formen
Fremgangsmåde
IBLØDSÆTNING AF KERNER
Kom rugkerner, græskarkerner, solsikkekerner, chiafrø, hørfrø og salt i en skål. Tilsæt maltsirup eller honning, øl og kogende vand, og rør rundt. Lad skålen stå i 30-60 minutter, indtil kernerne har suget væsken til sig.
RUGBRØDSDEJ
Tilsæt surdej og rugmel til skålen, og rør dejen godt sammen. Brug gerne en elpisker med dejkroge for at gøre arbejdet lidt nemmere.
Smør rugbrødsformen med smør eller olie, og fordel dejen heri. Prik huller i overfladen med en gaffel. Fugt et rent viskestykke med vand, og læg det over formen.
Lad nu dit rugbrød hæve i 20-30 timer på køkkenbordet. Jo længere det hæver, jo mere syrligt vil det blive. Hvis det er varmere i dit køkken, vil jeg anbefale dig at stille rugbrødet på køl og hæve efter 12 timer, hvis brødet er hævet flot op allerede.
Bagning
Forvarm ovnen til 170 grader på almindelig ovnfunktion.
Tryk forsigtigt rugbrødsdejen lidt ned langs kanten af formen, så brødet får en mere rund form i toppen.
Sæt rugbrødet ind i midten af ovnen på en bagerist. Bag det først i 1 time og 45 minutter.
Tag rugbrødet ud af ovnen, og fjern det forsigtigt fra formen. Bag rugbrødet i ovnen i yderligere 15 minutter uden form.
Lad dit rugbrød køle let af, inden det skæres ud.
Opskrift på rugbrød med surdej
Rugbrød er en uundværlig del af det danske køkken. Et frokostklassiker, som mange af os spiser næsten dagligt. Til madpakken, en rugbrødssandwich, til smørrebrød eller bare en simpel ostemad.
Denne opskrift er det ultimative rugbrød, hvis du spørger mig. Det er sprængfyldt med kerner, bagt uden hvedemel men udelukkende på rugmel og langtidshævet med surdej.
Selvom det måske kan virke som et omstændigt projekt, så lover jeg, at det er ligetil, så snart du har fået startet din surdej op. Alle ingredienserne til rugbrødet skal blot blandes i en skål, inden det fordeles i en rugbrødsform. Cirka et døgns hævetid (det er den sværeste del – ventetiden!), en tur i ovnen, og så er det lækreste rugbrød klar til servering.
TIP: Se også mine opskrifter og videoguides til, hvordan du bager det bedste surdejsbrød, de lækreste, luftige surdejsboller eller mit favorit valnøddebrød
Hjemmebagt rugbrød
At bage rugbrød kan virke som et uoverskueligt projekt. Men jeg lover, at så snart det er blevet en vane, er det virkelig ikke det store påstyr. Brødet tager maks et kvarter at røre sammen, og dernæst er det bare at vente, før man kan tage det lækre, nybagte brød ud af ovnen.
I mit barndomshjem var hjemmebagt rugbrød et fast indslag til frokosten. Jeg vil tro, at 1/3 af min kost som barn har bestået af min mors hjemmebagte brød. Ja, jeg påstod faktisk, at jeg ikke kunne lide køberugbrød, fordi det bare slet ikke smagte som det, vi fik serveret derhjemme.
Efter jeg flyttede hjemmefra har det taget mange år, før jeg selv fik gang i rugbrødsbagningen. Det var faktisk min kæreste Simon, der startede med at eksperimentere med forskellige opskrifter, og han mindede mig om, hvor meget bedre sådan et hjemmebagt brød bare smager.
TIP: Prøv også min opskrift på chokorug med mørk chokolade eller pizzasnurrer eller grovboller, der er et hit på madpakken.
Den bedste opskrift på hjemmebagt rugbrød
Og helt ærligt: Simons rugbrøds opskrift er meget bedre end min mors opskrift (der faktisk er min mormors). Det er fyldt med flere kerner og den perfekte syrlige smag. En grov konsistens, der samtidig ikke er for kompakt. Det er ganske enkelt det bedste og mest perfekte rugbrød, jeg nogensinde har smag, og jeg håber, det vil hitte lige så meget hos jer, som det gør hos os.
TIP: Hvis du ønsker at bage et rugbrød uden kerner til små børn, kan jeg anbefale min opskrift på bondebrød.
Ingredienser
Dette rugbrød laves på surdej, på 100% rugmel og med masser af kerner:
- Skårne rugkerner: Skårne rugkerner giver brødet en god struktur, men de skal ikke stå i blød så længe som hele rugkerner.
- Græskarkerner og solsikkekerner: Vi tilsætter en god mængde græskar- og solsikkekerner. Du kan erstatte det ene med det andet eller vælge en anden type kerner eller grofthakkede nødder i stedet.
- Chiafrø og hørfrø: Af frø bruger jeg en blanding af chia og hørfrø. Disse suger begge en del væske til sig, og de kan derfor ikke erstattes med kerner. Du kan dog erstatte chiafrø med hørfrø og omvendt:
- Salt: Du kan bruge flagesalt eller helt almindelig bordsalt. Husk at afmåle mængden af salt, så du får den rette smag.
- Maltsirup eller honning: Maltsirup giver en smule mere smag til brødet, men du kan sagtens bruge honning som alternativ.
- Porter øl: Vi tilsætter en øl, for at give brødet en god smag. Her er porter særlig god på grund af den kraftige maltsmag. Du kan undlade øl og bruge vand i stedet, men du vil få et rugbrød med mildere smag.
- Aktiv rugsurdej: Brødet hæver ved hjælp af surdej. Jeg anbefaler, at du bruger en surdej af rugmel, der er mere sur end en surdej på hvede. Et rugbrød skal nemlig bruge mere syre, for at det ikke bliver klægt i konsistensen.
- Rugmel: Vi bager vores rugbrød på rugmel alene – dvs. helt uden hvedemel. Brug gerne almindelig (ikke fint sigtet) rugmel. Groft rugmel kan dog også bruges, men det giver et lidt grovere brød.
TIP: Brug dine rester af surdej til at lave knækbrød eller lækre madpandekager. Tilsæt også gerne en spsk. til denne opskrift på rugvafler af rugmel.
Opskrifter med rester af rugbrød
Et hjemmebagt rugbrød holder sig frisk i længere tid. Det holder sig i op til 7 dage i en brødpose på køkkenbordet.
Hvis du har rester af rugbrød, vil jeg anbefale dig at bruge det til en portion øllebrød, sprøde croutoner eller hjemmelavede rugbrødschips (eksempelvis til denne opskrift på rugbrødschips med laksemousse).
Hej. Det er så fedt i deler jeres rugbrødsopskrift ( både her og på Instagram) Glæder mig til at bage (og smage) det på søndag 👏. Tak for opskriften fra en glad rugbrødsbager, der virkelig håber at få succes med rugbrødet denne gang 😊
Hej Rikke
Herligt at du følger med! 🙂 Håber også, at rugbrødet rammer lige ind på din hitliste.
KH
Tusind tak for en dejlig opskrift! Jeg har startet min egen rugsurdej op og glæder mig til at følge med og lave mit eget rugbrød. Jeg kom dog til at tænke på, om I bruger damp i ovnen, når rugbrødet skal bages? Knus <3
Hej Pernille 🙂
Dejligt du har fået lyst til at kaste dig ud i opskriften.
Vi bruger ikke damp i ovnen. Bare helt almindelig ovnfunktion 🙂
KH Emma
Det ser virkelig lækkert ud. Og ud fra ingredienserne lyder det også meget sundere end de fleste andre rugbrød. 1000 tak fordi I deler opskriften 🙂
Ser skønt ud. Mon det er muligt at anvende groft rugmel fremfor rugmel? (lige det, jeg har i skuffen)
Hej Alberte 🙂 Konsistensen bliver måske lidt anderledes, men tror sagtens, det går an.
Hej. Du skriver, at rugbrødet skal hæve 20-30 timer – så er det jeg gerne vil vide, om det er på køkkenbordet eller i køleskabet, det skal foregå ??
Hej Rikke 🙂
Det er bare på køkkenbordet.
Det ser så lækkert ud! Jeg har allerede en rug-surdej, og vil gerne prøve din opskrift. Hvor lang tid skal der ca. gå, fra du fodrer din surdej til du bager det her brød med den? 🙂
Hej Johanne
Du kender jo din surdej bedst, men jeg ville blande 50 g surdej, 50 g rugmel og 50 g vand ca 4 timer inden, jeg rører dejen sammen.
Det lækre rugbrød må jeg i gang med. Tager du noget dej fra til næste rugbrød?
Hej Bettina
Nej, men jeg gemmer surdej til næste brød 🙂
Hej Emma,
Er meget spændt på at bage brødet i morgen!
Hvad gør du med de resterende 50g surdej, der ikke bliver brugt? Altså skal de fodres fortsat? Og hvad med den store portion surdej, man tog en ung portion fra i dag?
Hej Agnes 🙂
De resterende 50 g kan du netop fodre videre på. Den portion, som du tog fra i dag, skal kasseres eller bruges på anden vis, fx i pandekager (rør æg i og steg de lækreste wraps) eller knækbrød 🙂
KH og god fornøjelse
Det ser dejligt ud. Kan du sige lidt om hvor meget det hæver? Jeg har nemlig en lidt lav form.
Det hæver ca med 20-30% vil jeg sige 🙂
Hej
Kan man bruge alm surdej der ikke er speciel rugsurdej?
Skal det våde viskestykke ligge henover formen eller skal den hvile på selve dejen i formen? ☺️🙏🏼
Hej Sophia 🙂 sagtens, men lav en surdej af 50 g surdej, 50 g rugmel og 50 g vand, som du så kan bruge i rugbrødet.
Viskestykket skal lægges over formen, men hvis det rører dejen lidt, så gør det ikke noget, bare det ikke tynger den ned.
Virkelig en god opskrift med kerner og surdej uden hvedemel og gær. Det er et hit hjemme hos os!
Tak!
Det var bare så lidt, Kristina. Dejligt at høre!
KH E
Hej Emma
Hvad skyldes den lange bagetid? Mange andre rugbrød skal kun bage i 5 kvarter.
Desuden, hvis man laver halv portion, så skal bagetiden vel tilpasses?
Vh.
Jasmin
Hej Jasmin
Det er så rugbrødet hæver flot op og ikke bliver klægt. Hvis du laver halv portion og bager brødet i en mindre form, skal du justere på bagetiden.
KH
Hejsa
Er ved at bage dit rugbrød. for 1. gang.😊Kan det godt passe at det skal have 1 time og 45 min + 15 uden form. Synes det virker som lang tid. Plejer at bage rugbrød i én time.
Mvh Ingrid
Hej Ingrid
Ja, det stemmer 🙂
Tak for det sidste svar ☺ Har lige et spørgsmål mere. Kan man erstatte øllet med vand og komme lidt maltsirup i i stedet for?
Kan man bruge andre øl end porter?
Det smager i øvrigt super godt, men syntes det var en anelse for sødt. Kan man droppe honningen?
Mvh Ingrid
Hej Ingrid 🙂 Ja, det kan du sagtens. Bare mængden af væske er det samme, kan du justere opskriften præcis til din smag.
Hej.
din opskrift er perfekt og nem at gå til. Har nu prøvet at lave den for første gang. det jeg kunne tænke mig at vide er om du har prøvet med en kortere hævetid – synes 20 timer er meget længe.
Jeg blandede dejen igår aftes kl 20 og nu er kl. 9 næste morgen – dejen er hævet lidt – er spændt på at høre om du har prøvet en kortere hævetid.
mvh
Kirsten
Hej Kirsten 🙂
Jeg har forsøgt med kortere hævetid, og det giver også et fint brød. Blot lidt mindre syrligt og mere kompakt. Lad mig høre, hvordan det går hos dig 🙂
KH Emma
Tak for en fantastisk god opskrift. Herhjemme blev brødet spist på bare én dag! Alle elsker det.
Så dejligt at høre, at det også hitter hos jer! 🙂
Jeg har bagt mange rugbrød gennem tiden. Det her er absolut det bedste!
Det er jeg bare så glad for at høre, Amalie 🙂
KH Emma
Har prøvet din opskrift, da der er mange kerner i. Det hævet flot op ca 40 %. Men efter 1 time i ovnen faldt det sammen og faldt ca 20-30 %, hvad kan jeg gøre forkert?
Hejsa. Er dette rugbrød fryseegnet? 🤩
Meget! Vi plejer at skære det i skiver og gemme dem i fryseren. Så kan de nemt tages op løbende.
Tusind tak for hurtigt svar 🤗 jeg er ny i rugbrødsbagningens verden.. er det fint eller groft rugmel du bruger? Dbh Rikke
Hej Rikke
Det er groft rugmel, men oftest står der faktisk bare “rugmel” på pakken, er min erfaring. Tjek dog bag på, at den indeholder kim og skaldele.
KH
Når rugbrødet skal hæve 20-30 timer er det så i køleskabet?
Nej, på køkkenbordet 🙂
Skal dit rugbrød lavet på rugsurdej hæve 20-30 timer i køleskab eller på køkkenbordet.
Nu har jeg sat det til hævning i køleskabet hvor det har stået siden kl. 15 i dag.
Hej Mette
Rugbrødet skal hæve på køkkenbordet 🙂
Kære Emma,
Tak for en super dejlig opskrift. Rugbrødet er klart det bedste jeg har smagt! Jeg har dog den udfordring, at min rugbrød bliver lidt klægt. Brødet har hævet 24-25 timer og bages som anvist. Har du nogen råd?
Mange hilsner
Lea
Hej Lea
Jeg tænker, det kan skyldes, at din surdej ikke er aktiv? 🙂 Har på prøvet at lave en flydetest, inden du rører brødet sammmen?
Hej.
Har du et bud på, hvordan ingredienserne vil se ud, hvis det ikke laves på surdej? Hvad kan man erstatte surdejen med? Og hvor meget (tør)gær ville der skulle bruges?
Det ville være dejligt med en version af rugbrødet uden surdej selvom jeg godt ved, at surdejsrugbrød er bedst.
Hej Camilla
Jeg ville prøve med samme fremgangsmåde men tilsætte 0,5 dl vand og 5 g gær i stedet for surdej.
Betyder det noget, hvilken type rugmel der bruges? Her tænker jeg f.eks. sigtet vs. fuldkorn?
Du kan bruge begge dele, men det ændrer en smule på konsistensen 🙂
Jeg overvejer, om man kan bruge en anden slags øl end Portner? Eller bliver det underligt? 🙂
Hej Anna
Det tror jeg sagtens, du kan!
Bagte rugbrød efter din opskrift for første gang idag. Det er i sandhed noget af det bedste rugbrød jeg har smagt! (Lidt henefter Gilleleje Havns Signaturbrød). Mange tak for opskriften! Den skal bruges igen 😉
Fin blog og gode vejledninger i øvrigt.
PS. Bagte hel portion i to forme. Man kan roligt bruge fuld bagetid alligevel. Blev flot gyldenbrunt og sprødt. Gav det lidt vand i ovnen i begyndelsen
Tusind tak Rune 🙂 Det gløder mig at høre 🙂
Hej Emma, Er nu på mit 3. rugbrød efter din opskrift. Det er det bedste rugbrød!! Den ene gang bagte jeg det uden rugkerner, da det kun var groft rugmel jeg havde (erstattede rugkerner med rugmel), og det blev også rigtig godt. :0)
Hej Christina
Det gør mig så glad at høre! Tak! 😀
Jeg syntes det er svært at fortolke : vil du uddybe det, det er rugbrød med surdej
Lad dit rugbrød hæve i 20-30 timer på køkkenbordet. Jo længere det hæver, jo mere syrligt vil det blive. Hvis det er varmere i dit køkken, vil jeg anbefale dig at stille rugbrødet på køl og hæve efter 12 timer, hvis brødet er hævet flot op
Hej Bodil 🙂 Gerne, men hvad er det præcist, du finder uklart? 🙂