Salat med laksemousse

Denne salat med laksemousse er et friskt og fyldigt måltid på samme tid. Med masser af grøntsager, sprøde rugbrødschips og en dejlige mousse af varmrøget laks.

Salatskål med laksemousse

Salatskål med laksemousse af varmrøget laks

 

Bedøm denne ret

Hovedret til 4 personer personer
forberedelse 15 min / tilberedning 10 min / i alt 25 min

Ingredienser

LAKSEMOUSSE AF VARMRØGET LAKS

  • 250 g varmrøget laks
  • 100 g cremefraiche
  • ½ citron
  • friskkværnet peber

RUGBRØDSCHIPS

  • ¼ helt rugbrød (brug gerne en lidt tør rest)
  • 1 spsk. olivenolie
  • flagesalt

SALATSKÅL

  • 2 bakker grønne bønner
  • 2 modne avocadoer
  • 1 bakke bladet salat
  • 1 citron
  • evt. skovsyrer til pynt

Fremgangsmåde

LAKSEMOUSSE

Fjern skindet fra laksen, og rør laksen sammen med cremefraiche, citronsaft og peber i en skål. Smag til, og stil moussen på køl indtil servering.

RUGBRØDSCHIPS

Tænd ovnen på 200° varmluft. Skær rugbrød i så tynde skiver som muligt, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med olivenolie, og drys med salt. Bag rugbrødschipsene i ovnen i 5-10 minutter, til de er sprøde.

SALATSKÅL

Nip enderne af de grønne bønner. Hæld kogende vand over dem i en sigte, eller giv dem et hurtigt opkog i en gryde, så de bliver flot grønne. Skyl bønnerne i koldt vand, og lad dem dryppe af i sigten.

Flæk avocadoerne. Skyl salaten, og fordel den i skåle. Top med lakserillette, bønner, halve avocadoer, citronbåde og rugbrødschips. Pynt med skovsyre, og servér.

Find flere opskrifter i samme kategori

salat med laksemousse og avocado

salat med laksemousse og grønt

Sund salat med laksemousse

En salat med laksemousse er et sundt og nemt måltid. Det er perfekt til dage, hvor du har lyst til et lidt grønnere og friskere måltid.

Jeg anretter laksemoussen i en salatskåle eller såkaldt “bowl” med grønne bønner, salat og avocado. Til serveringen supplerer jeg salaten med knasende sprøde rugbrødschips af hjemmebagt rugbrød, der er perfekte til at skove moussen op.

Laksemoussen laves af varmrøget laks, der røres ammen med bare tre andre ingredienser: fyldig cremefraiche, citronsaft for et frisk pift og lidt friskkværnet peber. Det giver en utrolig smagfuld, cremet, frisk og mægtig på samme tid.

Opskrifter med laksemousse

Lav gerne en større portion af laksemoussen, når du alligevel skal i sving. Den holder sig nemligt fint flere dage på køl, og er fremragende til en nem og lækker frokost. Prøv eksempelvis laksemoussen i en sandwich eller som fyld i sprøde tarteletter af filodej.

opskrifter med laks

 

Flere gode opskrifter med laks

Laksefrikadeller med quinoasalat

Laksesalat med avocado og grape

Laks med pesto crust

Sushiskål med laks og grønne ris

Rødbedevafler med ærtedip og varmrøget laks

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar