ANNONCE

Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt kager er en klassisk sød sag, som man ofte finder hos konditorer. Det er en vidunderlig delikat kage med en makronbund, chokoladetrøffel og chokoladeovertræk. Helt simpelt, men så ufattelig lækkert. Som en lille hapser til kaffen eller et sødt punktum efter en dejlig middag.

De fine Sarah Bernhardt kager er ikke svære at lave, særligt ikke hvis du bruger købte makroner. Men hvis du har modet og tiden, kan jeg varmt anbefale dig at lave hjemmelavede makroner, og det ekstra skønt.

Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt kager

 

Bedøm denne ret

Små kager til 30 personer
forberedelse 15 min + 5 timer på køl / tilberedning 45 min / i alt 6 timer

Ingredienser

Chokoladetrøffel

  • 1 blad husblas
  • 100 g mørk chokolade
  • 2,5 dl fløde

Makroner

  • 1 portion hjemmelavede makroner
  • 150 g sukker
  • 1 æggehvide
  • 1 spsk. hvedemel

Chokoladeovertræk

  • 150 g mørk chokolade
  • Tørrede rosenblade

Fremgangsmåde

CHOKOLADETRØFFEL

Læg husblassen i blød i koldt vand i 20 minutter.

Hak chokoladen fint og kom den op i en skål.

Varm fløden op i en kasserolle, til den er varm men ikke kogende (ca 80 grader). Hæld den varme fløde over chokoladen, og pisk det sammen, til chokoladen smelter, og du får en skinnende blank masse. Vrid husblassen fri for vand og kom den i skålen. Rør rundt, så det smelter.

 

OBS: I videoen bruger jeg en kenwood køkkenmaskine, der kan varme fløde og smelte chokolade i samme skål.

 

Tildæk cremen med husholdningsfilm direkte ovenpå cremen, så der ikke dannes kondens. Stil cremen på køl i cirka 5 timer eller natten over, til den er helt kold.

Pisk den iskolde cremen med en elpisker, til den bliver luftig chokoladetrøffel.

SAMLING

Lav dine egne hjemmelavede makroner eller brug købte makroner.

Smør chokoladetrøffel på makronerne med en kniv eller lille spartle, så den danner en lille spids.

Stil de små kager i køleskabet, imens du smelter chokolade til chokoladeovertræk.

Chokoladeovertræk

Hak chokoladen meget fint. Kom den ene halvdel af chokoladen i en skål. Smelt forsigtigt og langsomt den anden halvdel af chokoladen over et vandbad.

Kom den smeltede chokolade over den hakkede chokolade, og rør rundt, så al chokoladen smelter.

Hæld den smeltede chokolade i en lille skål eller et glas.

Dyp forsigtigt chokoladetrøffel på hver kage i smeltet chokolade. Placér kagerne på et stykke bagepapir. Drys evt. lidt pynt som tørrede rosenblade eller frysetørret hindbær over, og lad chokoladen stivne inden servering.

Find flere opskrifter i samme kategori

Sarah Bernhardt kager med mørk chokolade og makronbund

makroner med marcipan til Sarah Bernhardt

Opskrift på Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt kager plejede altid at være at finde hos bageren, da jeg var barn. Nu er den blevet en lidt sjældnere spise, som oftest kun findes hos konditorer og ikke almindelige bagerbutikker. Det er en skam, for Sarah Bernhardt er virkelig en dejlig sød sag, som jeg ikke synes, bør gå i glemmebogen!

Kagerne består af en bund af nøddemakron, oftest af mandler. Jeg bruger mine hjemmelavede makroner med marcipan, der giver en helt fantastisk smag. Makronerne toppes med en chokoladetrøffel. En luftig trøffel, der er næsten som en chokolademousse og smelter perfekt på tungen. Fyldet er beklædt med chokoladeovertræk, der gerne skal tempereres, så det får et godt “knæk” og en flot blank overflade. Sammen udgør det en perfekt sød hapser, hvis du spørger mig… men jeg er også lidt en chokoladegris 😉

 

TIP: Prøv også min opskrift på biscotti med mandler og chokolade

 

Sarah Bernhardt kager med chokolade

 

Historien bag Sarah Bernhardt

Sara-Marie-Henriette Rosine Bernhardt, også kendt som Sara Benhardt, var en af de største skuespillerinder i starten af 1900-tallet.

Sarah Bernhardt kagen stammer fra Holland, og her var det en tradition, at konditorer gav deres kreationer navne efter kendte mennesker. Således fik den fine konditorkage med makronbund og chokoladetop sit navn, efter Sarah Bernhardt smagte og roste den, da hun var på turné i Amsterdam. Konditoren blev så beæret, at kagen fik både for og efternavn, efter den franske skuespillerinde.

 

hjemmelavede Sarah Bernhardt

 

Tips og variationsforslag til Sarah Bernhardt kager

  • Du kan let tilsætte andre hakkede nødder til dine hjemmelavede makroner. Prøv eksempelvis lidt hakkede pistacienødder.
  • Smør evt. lidt hindbærmarmelade på makronen, inden du fordeler chokoladetrøffel over. Det smager himmelsk skønt!
  • Du kan beklæde dine makroner med både mørk eller lys chokolade. Prøv også at bruge ruby chokolade for at lave små lyserøde kager.
  • Pynten, der drysses over chokoladen kan varieres i det uendelige. Her bruger jeg rosenblade, men du kan også bruge kandiseret viol, frysetørrede bær, hakkede nødder eller lignende.
  • Chokoladetrøflen kan laves med lys eller mørk chokolade. Jeg foretrækker en chokolade på mindst 70%, fordi jeg godt kan lide en intens chokoladesmag.

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar