Små ting

Ottos første cafétur
Langsomme dage og lange gåture ved sommerhuset

Ud på tur med min lille isbjørn.
Fastelavnsbollefest
Confetti-regn hos Collab Management
Et kærligt koffein-spark fra verdens bedste matcha.
Madbrød hos Jumbo
Mine to drenge på Nabo Kiosk

(endnu en) gåtur på Århus Ø.

 

Barselsboblen flyver derudaf. Den ene dag tager den anden, mens Otto vokser med raketfart. Og vi vokser i rollen som forældre. Det er ikke længere skræmmende at trille afsted med barnevognen, afbrudt nattesøvn er blevet den nye normal, og dagene føles i det hele taget ikke længere som én lang perlerække af første gange.

Hverdagsfornemmelser er her dog stadig ikke meget af. Jeg aner næsten ikke, om det er tirsdag eller søndag, og dagligt spørger jeg Simon “hvad er det nu, vi skal i morgen?!”. Måske det er den dér ammehjerne, alle taler om. Måske er det bare fordi, Otto tvinger (eller rettere: hjælper) mig med at være mere til stede i nuet end nogensinde før. Under alle omstændigheder er det faktisk lidt rart, og så er min Atelier Aarhus kalender næsten mere uundværlig end før, selvom der er betydeligt færre planer fordelt på siderne.

Hverdag bliver det dog nødt til at blive på et tidspunkt. Og derfor “øver” vi os stille og roligt på at finde ind i nogle rutiner, hvor jeg også har tid til at arbejde. I denne uge er målet, at jeg kan finde et par kontortimer hist og her, og så tager vi også en tur til kontoret i Frederica, hvor der er et møde i Collab Management, som jeg ikke kan gå glip af. Vi tog turen i sidste uge, hvor Simon og Otto (selvfølgelig) gjorde mig selskab, og det gik så godt, så jeg glæder mig til endnu en tur. Og til at tale i et lidt dybere toneleje nogle timer, som Simon så godt beskrev det 😉

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar