Sort dhal med belugalinser

Her får I opskriften på en lækker dhal med belugalinser. Den er utrolig nem at fremtrylle, og mætter godt på grund af linsernes høje fiber- og proteinindhold.

Dhalen er dejlig krydret, har en cremet konsistens og så får den en flot mørk farve fra de sorte linser. Jeg giver desuden den sorte dhal et mellemøstligt twist ved at toppe den med smukke granatæblekerner og cremet tahin.

Sort dhal med belugalinser

Sort dahl med belugalinser

 
Hovedret til 4 personer
forberedelse 25 min / tilberedning 45 min / i alt 1 t 10 min

Ingredienser

Sort dhal

  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tommel frisk ingefær
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 1 spsk. hel koriander
  • 1 spsk. hel spidskommen
  • 4 dl belugalinser
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 l grøntsags- eller hønsebouillon
  • 1 spsk. garam masala
  • salt og friskkværnet peber

Tilbehør

  • yoghurt
  • tahin
  • granatæblekerner
  • frisk koriander

Fremgangsmåde

Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Riv ingefær fint. Steg løg, hvidløg og ingefær i smør i en gryde. Knus koriander og spidskommenfrøene i en morter, og tilsæt dem. Lad det stege, til krydderierne begynder at dufte, og tilsæt så gurkemeje, belugalinser, hakkede tomater og bouillon. Lad retten simre i 20 minutter, til linserne er møre. Smag til med garam masala, salt og peber. Top din dhal med granatæblekerner, tahin, youhurt og koriander.

Find flere opskrifter i samme kategori

Video: Sådan laver du sort dhal

I denne video kan du se, hvor nemt det er at fremtylle den lækre dhal med belugalinser:

 

Dhal med sorte linser, tahin, granatæble

Dhal med belugalinser

Dhal med belugalinser laves som en klassisk indisk dhal men den får en anden farve og lidt anderledes smag og konsistens fra de sorte belugalinser.

Egentlig vil jeg mene, at man kan lave dhal af de fleste typer linser: røde, gule, grønne, sorte. Du skal blot forvente at justere lidt på tilberedningstiden og mængden af tilsat væske.

Belugalinser har en lidt fastere konsistens end røde linser, der typisk bruges i dhal, men de kan kan sagens koges ud, så de giver en dejlig cremet men alligevel grov konsistens. De sorte linser giver desuden retten en mere krydret smag, som virkelig klæder retten godt.

 

mellemøstlig dhal

Mellemøstlig dhal med toppings

Dhal er jo egentlig en indisk opskrift, men jeg giver den her et mellemøstligt twist ved at vælge nogle lidt alternative toppings: granatæble og tahin. Det er en kombination af cremet og friskt/sødt, der virkelig passer perfekt til den krydrede dhal.

Hvis du foretrækker en helt klassisk indisk dhal, vil jeg anbefale dig blot at toppe med yoghurt og måske ristede mandler, kokosflager eller små tern af mango.

Ligegyldigt om du foretrækker mellemøstlige eller indisk inspirerede toppings, smager retten herligt med fladbrød eller naanbrød. Du kan også servere den med indiske papadum (fristede tynde og sprøde brød af ris- eller linsemel) eller blot helt klassisk med ris.

Flere opskrifter med linser

Til kødfrie dage er det oplagt at bruge linser som proteinkilde. De små fiberrige linser kan bruges til at give en god konsistens, og så både mætter og smager de herligt. Prøv eksempelvis nogle af disse vegetariske opskrifter med linser:

Shop the post

- reklamelinks

3 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma 🙂
    Det er skægt, at du lægger opskriften op i dag, for jeg har netop sat din tidligere version af opskriften over, så jeg kan nyde den i aften. Det er opskriften med de lynsyltede fennikel, jeg har brugt. Det er en skøn opskrift!
    Knus Anne <3

  2. Hej Emma,
    En dejlig opskrift! Jeg er vild med dahl. Hvor har du dine serveringskåle i videoen fra? 🙂
    Hilsen Bjørk

Skriv en kommentar