Bananbrød

Dette bananbrød er ikke bare super nemt og ekstrem lækkert – det er tilmed dejlig sundt! Som en sund banankage, men bagt i rugbrødform og ikke helt så sukkersødt.

Mit bananbrød er både luftigt og saftigt. Med en perfekt sødme fra modne bananer og med masser af chokoladestykker.

Brødet er både gluten- og mælkefrit, og det indeholder kun 6 ingredienser: Bananer, æg, dadler, peanutbutter, bagepulver og chokolade. Alle nogle, du med stor sandsynlighed allerede har i køkkenet.

 

sundt bananbrød

Sundt bananbrød

 
Kage til 8-10 stykker til 6 personer personer
forberedelse 5 min / tilberedning 50 min / i alt 55 min

Ingredienser

  • 2 modne bananer
  • 3 æg
  • 4 bløde dadler
  • 4 spsk. peanutbutter eller mandelsmør
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g chokolade

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 150 grader på den almindelige ovnfunktion. Du skal ikke bruge varmluft til denne opskrift, da det kan få dit bananbrød til at hæve ujævnt.

Kom banan, æg, udstenede dadler, peanutbutter og bagepulver i en foodprocessor eller blender, og blend det sammen til en helt glat dej.

Hak chokoladen groft, og rør det i dejen. Fordel nu dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.

Bag dit bananbrød i ovnen i 50 minutter, til det er gyldent og giver efter efter et let tryk. Servér og nyd lunt eller afkølet.

Find flere opskrifter i samme kategori

bananbrød sund

Sundt bananbrød uden sukker, mælk og gluten

Bananbrød er den lækreste hverdagsforkælelse. Det smager præcis, som et bananbrød kan skal og bør. Luftigt, svampet og sødt. Men det indeholder hverken hvidt sukker, mælk eller gluten.

Opskriften er altså perfekt, hvis du får en allergiker på besøg. Men det er også en fantastisk sød og sund snack, der kan nydes med den bedste samvittighed.

 

TIP: Prøv også min opskrift på sunde gulerodsmuffins

 

sund bananbrød

glutenfrit bananbrød

Bananbrød med peanutbutter, dadler og chokolade

Mit bananbrød laves på modne bananer, der blendes sammen med æg, bagepulver, dadler og peanutbutter.

Jeg er vild med at bruge bananer i sundere søde sager, da de giver en naturlig sødme. Prøv eksempelvis også mine sunde cookies, de evigtgode bananpandekager eller sunde muffins, der laves med modne bananer.

Udover bananer får bananbrødet sin sødme fra dadler. Dadlerne tilføjer lige en tand ekstra sødme, og gør brødet ekstra saftigt. På den måde er det muligt at lave et bananbrød uden sukker.

Peanutbutteren erstatter mel i opskriften, og så giver det en diskret smag til brødet. Holder du ikke af peanutbutter, kan du snildt bruge mandelsmør i stedet.

Jeg vender en generøs mængde hakket mørk chokolade i bananbrødet. Det kan sagtens undværes, men hvorfor dog? 😉

bananbrød peanutbutter

 

Nem opskrift på bananbrød

Denne opskrift er utrolig nemt at lave. Så længe du blot har en form for køkkenmaskine – en blender, foodprocessor eller stavblender – kan den bikses sammen på få minutter.

Ingredienserne skal blot blendes sammen, og vendes med lidt (eller meget…) hakket chokolade. Og dernæst kan den fordeles i en bageform beklædt med bagepapir og ryge i ovnen. En lille time efter, er der lunt og uimodståeligt lækkert bananbrød klar til servering.

Tip til det bedste resultat

Hvis du oplever, at dit bananbrød falder sammen, efter det kommer ud af ovnen, kan du prøve følgende tips:

  • Bag bananbrødet lidt længere. Det er vigtigt, at det er bagt i midten, så det holder formen efter bagning. 
  • Tjek at dit bagepulver er friskt. Hvis bøtten er for gammel, kan det påvirke hæveeffekten.
  • Sørg for, at dejen er blendet fuldstændig, til den er helt glat. Der skal ikke være klumper af peanutbutter eller dadler, da dejen da bliver for tung og kan falde sammen.

 

 

Opskrifter på glutenfrie kager

Jeg har mange opskrifter på lækre glutenfrie kager på bloggen. Alt fra gulerodskage til lækre chokoladekager. Prøv nogle af mine favoritter her:

Shop the post

- reklamelinks

26 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Det ser skønt ud. Det vil jeg straks handle ind til. Tillykke med Otto, og tak for at være til inspiration hver dag. <3

  2. Lavede bananbrødet i torsdags, og det smagte super godt. Alle i familien var vilde med det. Tak for en skøn, nem og sundere opskrift, som også kan bruges til hverdagens kaffebord.

  3. Hej Emma 🙂
    Jeg prøvede at lave dit lækre bananbrød men desværre blev hævede det slet ikke. Hvor stor er den rugbrødsform mon du bruger?

    1. Hej Simone
      Jeg har ikke lige de præcise mål, men bare en helt almindelig rugbrødsform. Det burde ikke være det, der gør forskellen. Har du andre idéer til, hvor det kunne været gået galt?

  4. Hej Emma 😊 Jeg bagte dette bananbrød i går, og det smagte dejligt. Desværre hævede det slet ikke. Faktisk blev det kun halv størrelse af den på dine billeder. Jeg kan se en anden også har haft samme problem. Det eneste jeg gjorde anerledes end dig var, at jeg bagte bananbrødet direkte i rugbrødsformen, da jeg ikke havde noget bagepapir, der var stort nok. Men jeg synes jo ikke det burde have nogle påvirkning på det 🤔

    1. Hej Sabrina 🙂
      Jeg tror faktisk godt, at det kan gøre en forskel, at brødet bages direkte i formen. Ellers skal du være obs på at:
      – du bruger almindelig ovnfunktion og ikke varmluft.
      – at ovnen er forvarmet
      – at de bagepulver ikke er for gammelt

  5. Hej Emma,

    Super lækker opskrift – bananbrødet smager vidunderligt! Dig synes jeg at det hurtigt blev meget “kompakt”…. Tror du man vil kunne tilsætte 1-2 spæk fiberHUSK, for at undgå dette? Har du været ude for samme problem?

    Mvh Julie

  6. Hej Emma
    Kunne du forestille dig noget man kunne erstatte æg med i bananbrødet hvis man er nødt til at undgå det?
    Vh Malene

  7. Hej Emma!
    virkelig nice opskrift og den smager så godt!
    Nu har jeg efterhånden lavet den 3 gange, den hæver ret godt når tiden er gået og jeg mærker den er fast i formen. Jeg tager den ud for at den køler ned (stadig hævet). Jeg kommer tilbage efter 5-10 min, så er toppen ligesom faldet ned og er som om den ikke er hævet overhovedet 🙁
    Har prøvet at giv den ekstra tid osv,og sørget for dejen er glad. Men stadig mister den 1/3 højde efter den køler ned. Hvad tror du kan være galt?

    Mange tak 🙂

    1. Hej Simay 🙂 Åh jeg har lidt svært ved at gennemskue det. Mit falder jo også en smule sammen, så du skal ikke forvente, at det står fuldstændig, som når det kommer ud af ovnen.

    1. Det tror jeg desværre ikke, da de ikke er bløde nok. I så fald skal ud udbløde dem i kogende vand først.

  8. Hej!
    Skal lige til at sætte brødet i ovnen 🙃
    Men synes, at min dej er ret tynd, er det sådan en skal være?

Skriv en kommentar