Surdej

Med surdej kan man bage det mest fantastiske brød og lækre surdejsboller helt uden gær. Det bliver mere saftigt, får flotte lufthuller, en sprød skorpe og en dejlig surdejssmag.

Her har jeg forsøgt at lave en udførlig guide til både opstart af surdej, råd til hvordan du passer den og første hjælp til, når din surdej driller.

Jeg håber, at guiden vil hjælpe dig i gang, og at du får glæde at din nye surdej i årevis!

surdej guide

Surdej

 

Bedøm denne ret

Surdej
i alt 5-6 dage

Ingredienser

UDSTYR

  • 1 klart glas eller en bøtter på mindst 500 ml
  • 1 elastik

BASIS SURDEJ

  • 50 g hvedemel
  • 50 g rugmel
  • 100 g stuetempereret vand

FODRING AF BASIS SURDEJ

  • 50 g "gammel" surdej
  • 50 g vand (stuetemperatur)
  • 25 g hvedemel
  • 25 g rugmel

RUGSURDEJ TIL RUGBRØD

  • 100 g rugmel
  • 100 g stuetempereret vand

FODRING AF RUGSURDEJ

  • 50 g "gammel" rugsurdej
  • 50 g rugmel
  • 50 g stuetempereret vand

Fremgangsmåde

DAG 1 - OPSTART

Opstart din surdej ved at røre mel (hvede og/eller rugmel, alt efter om du vil lave  rugsurdej eller en basis surdej) og vand sammen i et stort glas. Brug først en ske og dernæst med dine fingre.

Skrab surdejen ned fra kanterne, og sæt en elastik omkring glasset ved surdejens kant, så du kan følge med i, hvor meget den hæver.

Stil glasset med åben låg på køkkenbordet et sted, hvor der ikke er direkte sollys.

DAG 2 - PAUSE

Kig til din surdej. Hvis der er dannet væske i toppen eller bunden, kan du røre rundt, men ellers skal du bare lade surdejen stå og passe sig selv.

DAG 3 - FODRING

Tjek at din surdej er hævet med 30-50%, og at den dufter meget syrligt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du lade den stå et halvt til et helt døgn yderligere. Hvis der ikke sker noget der, så prøv bare at giv den en fodring.

Fjern den skorpe, der er dannet i overfladen af surdejen og kassér den. Kassér også 100 g surdej fra glasset. På den måde har du 50 g surdej tilbage.

Fodr den resterende surdej med mel og vand, og rør rundt med dine fingre.

Skrab surdejen ned fra kanterne, og sæt en elastik omkring glasset ved surdejens kant, så du kan følge med i, hvor meget den hæver.

Stil glasset med åben låg på køkkenbordet et sted, hvor der ikke er direkte sollys.

DAG 4 - FODRING

Tjek at din surdej er hævet med 30-50%, og at den dufter syrligt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du lade den stå et halvt til et helt døgn yderligere. Hvis der ikke sker noget der, så prøv bare at giv den en fodring.

Kassér også 100 g surdej fra glasset. På den måde har du 50 g surdej tilbage.

Fodr den resterende surdej med mel og vand, og rør rundt med dine fingre.

Skrab surdejen ned fra kanterne, og sæt en elastik omkring glasset ved surdejens kant, så du kan følge med i, hvor meget den hæver.

Stil glasset med åben låg på køkkenbordet et sted, hvor der ikke er direkte sollys.

DAG 5 - FODRING

Tjek at din surdej er hævet med 30-50%. Den skal nu dufte mindre af gær og mere a la øl eller yoghurt.

Kassér også 100 g surdej fra glasset. På den måde har du 50 g surdej tilbage.

Fodr den resterende surdej med mel og vand, og rør rundt med dine fingre.

Skrab surdejen ned fra kanterne, og sæt en elastik omkring glasset ved surdejens kant, så du kan følge med i, hvor meget den hæver.

Stil glasset med åben låg på køkkenbordet et sted, hvor der ikke er direkte sollys.

Hold øje med, hvor hurtigt din surdej hæver. Hvis den hæver 50% i løbet af 4-6 timer, er det tegn på, at den er ved at være tilpas aktiv. Hvis den ikke gør det, laver du endnu en fodring på dag 6 (og måske dag 7), indtil den viser en god hæveevne.

Når din surdej er aktiv, kan du opbevare den eller bruge den til bagning som beskrevet herunder.

OPBEVARING

Opbevar din surdej i køleskabet i en bøtte eller et glas med et løst låg. Jeg vil anbefale dig at tage surdejen ud en gang ugentligt og lave en fodring. Hvis du bager med den en gang i ugen, fodres den automatisk der. Når du har brugt surdejen, laver du en fodring af resterne. Lad den stå på køkkenbordet en time eller to, til den viser aktivitet, og stil den så i køleskabet.

Opbevar din surdej på køkkenbordet, hvis du bager ofte. Det giver den bedste surdej men kræver, at du fodrer surdejen dagligt.

GØR DIN SURDEJ KLAR TIL BAGNING

Når du laver din surdej klar til bagning, skal du sørge for, at den er vågen og aktiv, og derefter lave en ung surdej, som du bruger i selve dejen.

Hvis din surdej har stået i køleskabet, vil jeg anbefale dig at lave en fodring, inden du bruger den til at lave en ung surdej. Tag fx surdejen ud af køleskabet dagen inden, du vil bage brød, og fodr den. Hvis surdejen efterfølgende hæver op med 50% i løbet af 4-6 timer, er den klar til, at du kan lave en ung surdej.

Hvis din surdej står på køkkenbordet og fodres dagligt (eller du lige har lavet en ny surdej), så er den klar til, at du kan lave en ung surdej med det samme.

UNG SURDEJ

Den unge surdej er det, du kommer i selve brødet. Mængden af ung surdej (også kaldet fordej), og hvilke meltyper, du skal bruge vil ofte være beskrevet i opskriften.

Hvis du ikke har de præcise mængde angivelser, vil jeg anbefale dig at blande den unge surdej i forholdet 1:1:1.

Hvis du fx skal bruge 200 g surdej til bolledej kan du blande 80 g surdej, 80 g vand og 80 g mel (fx 60 g hvedemel og 20 g fuldkornsmel). Så får du 240 g surdej, hvor du kan bruge 200 g i dejen og gemme 40 g.

I vores rugbrødsopskrift bruger vi fx 100 g surdej. Derfor blander jeg 50 g surdej, 50 g mel og 50 vand, for at få 150 g bageklar surdej. De 100 g bruger jeg i brødet. De resterende 50 g fodrer jeg, hvorefter jeg gemme i køleskabet, så jeg har surdej til mit næste bageprojekt.

Find flere opskrifter i samme kategori

surdejsboller

ung surdej

Hvad er surdej?

En surdej laves af to ingredienser: vand og mel.

Når man starter den op og blander vand af mel, sker der en kemisk process, der kickstartes af mælkesyrebakterier. Disse mælkesyrebakterier findes naturligt i både mel, i luften og på vores hud (derfor anbefaler jeg fx, at du rører i dejen med dine fingre)

I mel er der desuden nogle enzymer, som omdanner stivelse til sukker. Når mælkesyrebakterierne begynder at “spise” sukkeret, bliver resultatet mælkesyre, gærceller, eddikesyre og bakterier.  Det er mælkesyren, der får dit surdejsbrød til at dufte og smage syrligt. Imens får gærcellerne dit surdejsbrød til at hæve. Derudover har surdejen også en konserverende effekt på brødet. På den måde vil dit brød holder sig friskt og saftigt i længere tid.

Surdej kan både laves af hvedemel og rugmel. Herhjemme har vi to forskellige surdeje: En basis surdej til boller og hvedebrød, der består af halv rug, halv hvede (da det giver en lidt bedre hæveevne). Og en rugsurdej af 100% rug, som vi bruger til rugbrød (da den giver en ekstra syrlig smag). Du kan dog sagtens bruge en rugsurdej til at bage boller og en basis surdej til rugbrød. Det er mest bare en vane sag, og vi har to, fordi det passer ind i vores bagerutiner. Vi bager brød flere gange ugentligt men kun rugbrød én gang i ugen, og så er det nemmeste for os, at de to ikke “blandes sammen”.

 

surdejsrugbrød

 

Hvordan opstarter man surdej?

Det tager cirka 5-6 dage at opstarte en surdej. Når mel og vand først blandes, begynder den lige så stille at udvikle sig. Du skal dog løbende sørge for, at surdejen ikke bliver for eddike-sur og “sulten”, og derfor skal den fodres. Når surdejen løbende bliver fodret og får lov til at passe sig selv, vil den blive klar-parat til, at du kan bruge den til dine bageprojekter.

Sådan laver du en basis surdej

Til en basis surdej bruger jeg halv hvede og halv rugmel. Jeg bruger altid økologisk mel – egentlig bare fordi, det er hvad, vi altid har i skabene. Men det skulle vist nok skulle have en god effekt på surdejen også (win-win!). Derudover skal du bruge rugmel, der ikke er fintsigtet. Vi vil nemlig gerne have, at skaldelene og kim er med, for det tilføjer endnu mere næring.

Sådan laver du din egen rugsurdej

Min rugsurdej laver jeg af 100% rugmel. Den er mere sur, hvilket er godt til rugbrød, både fordi det giver en god smag, men også fordi det sikrer, at brødet ikke bliver nær så klægt i konsistensen.

surdejsbrød

brød bagt på surdej

ung surdej

 

Hvornår er surdej klar til bagning?

Hvis du har en god, aktiv surdej, der kan hæve 50% i løbet af 4-6 timer, når den fodres i forholdet 1:1:1 (surdej:mel:vand) ved du, at den kan bruges i dit bagværk.

Din surdej bruger du til at lave en ung surdej (også kaldet fordej), som er det, der røres i selve dejen.

En ung surdej laves af den gamle surdej, mel og vand. Det fungerer altså præcis som en fodring, men mængden af ung surdej og hvilke meltyper, du skal bruge, varierer, alt efter hvilket brød, du vil bage. Dette er dog næsten altid beskrevet i den opskrift, du følger.

I min opskrift på surdejsbrød kan du finde opskriften på to forskellige unge surdeje. Den ene er klar på 2-4 timer og den anden på 8-10 timer. På den måde kan du time fodringen af din surdej med, hvornår du er klar til at røre dejen sammen.

Opskrift på ung surdej / fordej

Hvis du ikke har de præcise mængde angivelser, vil jeg anbefale dig at blande den unge surdej i forholdet 1:1:1.

Til min opskrift på surdejsbrød skal jeg bruge 200 g surdej. Her bruger jeg 80 g surdej, 80 g vand og 80 g mel (fx en blanding af 60 g hvedemel og 20 g fuldkornsmel). Her får jeg altså 240 g ung surdej. De 200 g til dejen og 40 g, jeg kan fodre og gemme i køleskabet.

I vores rugbrødsopskrift bruger vi 100 g ung surdej. Derfor blander jeg 50 g gammel surdej, 50 g rugmel og 50 vand, for at få 150 g ung/bageklar rugsurdej. De 100 g bruger jeg i brødet. De resterende 50 g fodrer jeg, hvorefter jeg gemme i køleskabet, så jeg har nok til mit næste bageprojekt.

 

Sådan ved du, hvornår surdejen er klar

Du skal bruge din unge surdej, når den “peaker”. Dvs. når den er hævet op til dobbelt størrelse. Dette kan tage mellem 3-6 timer.

Den er klar til bagning lige inden, når den når sit højeste punkt. Dvs. inden den begynder at falde sammen igen. Hvis den først er faldet sammen, kan du ikke bruge den til at give bageevne til dit brød. Så skal du lave en ny fodring og vente på, at den hæver til sit højeste punkt.

 

Surdejstest

Når du skal vide, om den er klar til bagning, vil jeg anbefale dig følgende tests:

  • Hæve-test: Tjek, at den kan hæve til dobbeltstørrelse på 4-6 timer efter en fodring.
  • Flyde-test: Når den er hævet til sit højeste punkt, kan du teste, om den har en god bageevne ved at komme en skefuld surdej i et glas vand. Hvis surdejen flyder i overfladen, er den klar til bagning.

 

TIP: Brug din surdej til at bage min yndlingsopskrift på lækre chokorug med mørk chokolade og dadler.

 

nybagte surdejsboller

Hvordan opbevarer og passer man sin surdej?

Hvordan du opbevarer og passer din surdej afhænger af, hvor ofte du vil bage, og hvad der passer ind i din hverdag.

Fodring

Den rest, du har tilbage fra den unge surdej, kan du gemme og fodre videre på.

Du skal altid fodre med lige dele mel og vand i gram. Jo mere mel og vand der er fodres med i forhold til surdej, jo længere tid vil det tage surdejen at blive aktiv. Men selv hvis du blot har 5 g rest tilbage, kan du fodre med eksempelvis 100 gram mel og 100 gram, og så vil du efter cirka 24 timer have 205 g aktiv surdej.

Jeg fodrer min surdej, så jeg cirka har 150 g på lager. Har jeg derfor 20 g surdej til overs efter bagning, vil jeg fodre med 65 g vand og 65 g mel. Hvilket mel jeg bruger er tilfældigt, alt efter hvad vi lige har på lager, men typisk en blanding af fint sigtet hvedemel og fuldkornsmel/rugmel.

 

Opbevaring på køkkenbordet

Hvis du bager ofte og har tid og overskud til at passe og pleje din surdej, vil jeg anbefale dig at have den stående på køkkenbordet altid. Her skal den fodres HVER dag. Dette sørger dog for, at din surdej altid er i topform, og det er min erfaring, at det giver klart det lækreste brød.

Opbevaring i køleskabet

De færreste har tid og overskud (og bageprojekter) til at fodre sin surdej hver dag. Derfor kan du opbevare den i køleskabet.

Når du har fodret din rest efter bagning, lader du den stå, til den er hævet med 50%. Herefter kan du sætte et løst låg på (surdejen skal kunne ånde en smule) og stille den i køleskabet.

I køleskabet kan surdejen overleve ved blot at blive fodret én gang i ugen. Det passer rigtig fint, hvis du eksempelvis bruger den til at bage med en gang i weekenden, og dermed frisker den op der. Hvis du en uge glemmer at fodre, kan den sagtens overleve det – tag den blot ud på køkkenbordet og fodre den dagligt i 2-3 dage, så kommer der fut i den igen.

Sådan gør du din surdej klar til bagning

Hvis din surdej står på køkkenbordet, og du fodrer den dagligt, kan du bruge den til at lave en ung surdej, som du kan bage med, med det samme.

Hvis den derimod står i køleskabet, skal du først vække den til live. Dette gøres ved, at du tager den ud af køleskabet 1-2 døgn før, den skal bruges. Lad en fodring, som jeg har beskrevet i opskriften med 50 g surdej, 50 g mel og 50 g vand, og sæt en elastik omkring glasset, så du kan holde øje med, hvor hurtigt den hæver.

Hvis den hæver med 50% inden der er gået 6 timer, er den klar til, at du kan bruge den til en opskrift. Hvis den tager længere tid om at hæve op, betyder det, at din surdej ikke er nær så aktiv, fordi den er i hvile efter at have været på køl. Lav derfor en fodring, når den er hævet op og har nået sit “peak”, og hold igen øje med, om den begynder at hæve hurtigere op.

 

Sådan kan du bruge overskydende surdejsester

Hver gang du fodrer din surdej, får du en overskydende rest. Hvis du altid fodrede videre på samme portion uden at tage noget fra, ville du tilsidst ende med absurde mængder. Den surdej, du tager fra, kan du kassere. Men hvis du gerne vil undgå madspild, vil jeg anbefale dig at gemme rester af surdej i en bøtte i køleskabet eller fryseren.

Den overskydende surdej kan ikke bruges til at hæve brød. Den skal fodres jævnligt som beskrevet ovenfor, før den er aktiv og klar til bagning. Men du kan sagtens bruge dine surdejsrester i brød og bagværk, hvor du tilsætter gær til at give hæveevne. Her vil surdejen bidrage til an god smag og gøre bagværket mere saftigt og højne holdbarheden. Brug eksempelvis at tilsætte en eller to spsk. surdejsrest til gulerodsbrud, pølsehorn eller italiensk foccaciabrød. Det kan også anbefales til disse gode rugvafler eller til søde opskrifter såsom lækre kardemommesnurrer.

Jeg bruger meget ofte surdejsrester i min basis opskrift på knækbrød, og får dermed de lækreste surdejsknækbrød. Du kan også bruge surdejsrester til at lave gode og nemme madpandekager med surdej. Her rører jeg en rest sammen med æg og salt, og så giver det de lækreste saftige og let sprøde madpandekager med smag af surdejsbrød.

 

hvedesurdej

Sådan timer jeg brugen af surdej i min hverdag

Det kan virke komplieret at planlægge, hvornår man vil fodre og sætte dejen over til hævning, hvis man vil have nybagt brød på et bestemt tidspunkt. Her kommer derfor et par eksempler på, hvordan jeg timer brugen af surdej i min hverdag:

Hvis jeg vil bage boller lørdag morgen:

Fredag morgen omkring kl 07:00 tager jeg min surdej ud af køleskabet og fodrer den, for at vække den til live. Første gang kan det tage en 8 timer, før den er hævet 50%. Efter arbejde, omkring kl 15, fodrer jeg igen min surdej i forholdet 1:1:1, så jeg får den mængde, jeg skal bruge til bagning + lidt ekstra til køleskabet. Nu er surdejen aktiv, så den vil hæve til 50% på 4-5 timer. Samtidig rører jeg mel og vand sammen til en autolyse. Surdej og autolyse æltes sammen på røremaskine om aftenen omkring kl 19-20. Dejen hæver ved stuetemperatur, indtil vi går i seng. Her kommer den i køleskabet, og så kan jeg bage boller næste morgen.

Hvis jeg vil bage rugbrød til frokost om søndagen:

Fredag aften tager jeg surdejen ud af køleskabet og fodrer den, for at vække den til live. Lørdag morgen laver jeg en ung surdej, som jeg bruger i rugbrødet ca 4 timer senere. Brødet hæver i 24 timer, og bages til frokost om søndagen.

 

Surdejsbrød

 

Førstehjælp til, når din surdej driller

Hvis din surdej bare ikke vil, som du vil, kan du prøve at være opmærksom på følgende:

  • Sørg for, at vandet ikke er for varmt eller koldt. Det skal være stuetempererete / lille-finger-varmt.
  • Sørg for, at glasset hverken står for varmt eller for lunt. Den trives bedst ved et sted mellem 20-25 grader, og skal ikke stå i direkte sollys.
  • Hvis der kommer væske i bunden eller toppen, skal du røre rundt et par gange dagligt.
  • Hvis den lugter rådden, skal den kasseres.
  • Hvis der er mug på, skal den kasseres.

Shop the post

- reklamelinks

25 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg har en veninde, der er allergisk overfor rug, og som jeg gerne vil dele mit (forhåbentlig!) gode bagværk med. Hvilken type mel vil du anbefale at bruge i stedet for? Ren hvedemel eller fx en fuldkorn?

    1. Så vil jeg bruge en fuldkornshvedemel i stedet for. Dvs. halv fint hvedemel, halv fuldkornshvedemel 🙂
      KH

    2. Tak for en god guide! Der er flere ting, jeg ikke helt havde fattet før nu 🙂 Kan du mon dele en opskrift på dine surdejsboller også?

  2. Hvor meget hæver selve “dejen” når den er lavet? Står her med mit første bolledej/surdejs projekt uden gær overhovedet og den hæver ikke. Skal den det?

    1. Hej Cathrine
      Nu ved jeg jo ikke lige hvilke opskrift på boller, du har kastet dig ud i. Men som tommelfingerregel, skal den nok være hævet med 30% 🙂 Dog kan det godt snyde, så bollerne hæver flot op i ovnen, selvom dejen ser lidt død ud.

  3. Hej Emma

    Jeg har lige lavet 2x surdej men de er begge meget faste i det. Så jeg er blevet i tvivl om hvordan konsistensen skal være? Jeg har fuldt din opskrift.

    1. Hej Maria 🙂 Er du på dag 1? Der vil konsistensen være fast, inden at surdejen begynder at spise af dejen 🙂

  4. Jeg lavede dem i går aftes. Så er jeg vist godt fra start. Mange tak for din meget udførlige opskrift😊

  5. Hej Emma. Jeg ved ikke, om du kan svare, men prøver nu at spørge alligevel. Jeg har fundet en opskrift på surdejsboller, jeg vil kaste mig ud i, når min surdej er aktiv om et par dage. Men man skal bruge 150 gram surdej (der står ikke noget om fordel, men bare aktiv surdej). Men det vil jo i mit tilfælde være al den surdej, jeg har, og dermed kan jeg ikke pille noget fra til fodring. Måske er det bare mig, der ikke helt har forstået det der med fordej – det er mit første surdejseventyr.
    Mvh Cecilie

    1. Hej Cecilie 🙂
      Når du skal bruge 150 g til en dej, kan du gøre det på to forskellige måder:

      1) Tag 50 g fra cirka 4 timer før, du skal lave din dej. Dem bruger du til at lave 150 g aktiv surdej (fordej) med 50 g mel og 50 g vand.
      De 100 g surdej, du har tilbage fra din gamle surdej, kan du jo sagtens fodre videre på. Kassér 50 g, og så har du 50 g tilbage, som du kan fodre og gemme.

      2) Brug fx 65 g surdej ( 65 g vand og 65 g mel) til din fordej. Så har du 195 g surdej, og du får en rest tilbage på 45 g, som du så kan fodre videre på 🙂

      Håber, det giver mening.

      KH E

  6. Tusinde tak for svar, giver super god mening! Lidt en intimiderende jungle at have rodet sig ud i 😉
    Lige et spørgsmål mere: det er ikke bare muligt at fordoble min surdej? Jeg er på 4. dagen i processen og alt går strålende. Så om jeg bare kunne kun kassere 50 gram i stedet for 100, så jeg havde 100 gram surdej tilbage, som jeg så fodrer med 100 gram vand, 50 gram rugmel og 50 gram hvedemel?

    1. Hej Cecilie 🙂 Du kan sagtens gange op eller fordoble din surdej, men du skal gøre det i forholdt 1:1:1. Ellers bliver surdejen for sur (der kommer for mange gærceller i). Men du kan lave fodring med 100 g surdej, 100 g mel og 100 g vand 🙂

      KH

  7. Hej, tak for opskriften!
    Jeg er simpelthen i tvivl om hvordan jeg gør når jeg skal gøre min surdej klar til at bage rugbrød med, jeg har den i køleskabet. Skal jeg lave en fodring, lade den hæve til dobbeltstørrelse, så lave en ung surdej og lade den hæve igen til dobbeltstørrelse?

    1. Hej Josefine 🙂
      Det er lige præcis sådan. Første fodring “vækker” surdejen, og så kan du lave en ny surdej, du kan bruge i den opskrift, du vil bruge.
      KH

  8. Hej Emma
    Jeg håber, du måske kan hjælpe mig (har forgæves forsøgt at google mig til svar uden held).
    Jeg er gået i gang med din rugsurdej. Det går super godt lige indtil 3. fodring, så stopper den med at hæve. Jeg har forsøgt to gange, med samme resultat.
    Den hæver flot op på anden dagen, så fodre jeg, og den hæver helt vildt og hurtigt(2. fodring). Første gang nåede den at falde en del sammen, men i andet forsøg fodrede jeg den 3. gang, lige da den havde været på sit højeste(læste mig til, at det skal være, lige når den begynder at falde sammen).
    Men så går den i stå – jeg har denne gang forsøgt at fodre videre på den alligevel, og så bare tage meget lidt af surdejen med videre i tilfælde af, den var blevet for sur, men intet virker 🙁
    Og glæder mig så meget til at bage det rugbrød.
    Håber det gav lidt mening, og at du måske har et godt råd 🙂
    Mvh Anne

    1. Hej Anne 🙂
      Det er svært for mig at gennemskue, hvad der præcist går galt, men jeg kan give et bud: Jeg fodrer min én gang i døgnet, og først når surdejen er faldet helt sammen. Hvis den ikke er hævet op efter 24 timer, ville jeg lade den stå i yderligere 12-24 timer. Hvis der stadig ikke er sket noget, kan du prøve at lave en ny fodring alligevel, og se, om det sætter gang i noget.
      KH E

  9. Hej Emma, jeg blev pludseligt i tvivl. Skal der låg på min surdej når jeg starter den op? 😊

    1. Hej Amanda 🙂 Nej, den skal stå uden låg. Læg evt. et klæde over, men det behøves ikke. Surdejen skal kunne ånde,

  10. Hej Emma.
    Tak for en rigtig god vejledning – i sær tidsplanerne når man vil bage på et bestemt tidspunkt fungerer rigtig godt :-).
    Mit spørgsmål går på, at jeg gerne vil bage både rugbrød og lyst brød – skiftevis. Kan man gøre det med den samme surdej (hvor man gemmer en rest surdej fra hver bagning) eller bliver rugsurdejen (der er til rest når jeg har bagt rugbrød) for sur til hvedebrød?
    Kan man måske i stedet ‘bare’ have en gundsurdej kørende (halv hvede og halv rug), som man kan tage de gram fra som man skal bruge og så fodre afhængig af, hvad man skal bage? På den måde behøver man ikke at tage en rest surdej fra til næste bagning, men i stedet tage fra grundsurdejen, som man løbende fodrer? (Håber at du forstår hvad jeg mener :-))
    Mange hilsner
    Louise

    1. Hej Louise 🙂
      Dejlig at høre!
      Du kan sagtens blot have én surdej, som du fodrer alt efter hvilken opskrift, den skal bruges til.

      KH

  11. bruger man den unge surdej lige når man har fodret den, eller skal den unge surdej hæve op før man bruger den i sin dej?

  12. Hej Emma

    Lige et spørgsmål – har lavet min surdej, men allerede efter 12 timer hævede den op til den dobbelte størrelse. Kan det have noget at gøre med varmen?
    Synes ikke den er hævet lige så meget op siden da, men stadig en smule. Til gengæld væsker den en del. Har alligevel bare fuldt din opskrift, selvom surdejen opfører sig lidt mærkeligt…

    Har lige lavet 1. fodring her på 3. dagen og synes surdejen er ret flydende… Kan jeg have gjort noget galt?

    Natasja

Skriv en kommentar