
Ingredienser
Tandoori-blomkål
- 1 stort blomkål
- 3 spsk. majsmel
- 1 spsk. tandoori-krydderi
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. salt
- 3 spsk. olivenolie
- 3 spsk. græsk yoghurt
- 3 spsk. vand
Tahin-tzatziki
- 2½ dl græsk yoghurt
- ½ dl tahin
- saft af ½ citron
- salt og friskkværnet peber
- 1 agurk
- 2 fed hvidløg
- 1 håndfuld mynteblade
Powerris
- 2 dl fuldkornsris
- 2 dl delikatesselinser
- 5 dl vand
- salt
Fremgangsmåde
Powerris
Kog fuldkornsris i letsaltet vand under låg i 20 minutter. Tilsæt linser, og lad dem koge med i yderligere 20 minutter. Tag låget af, og lad det sidste vand fordampe, inden du tager gryden af varmen.
Tandori-blomkål
Tænd ovnen på 175°. Skyl blomkålen, og del den i buketter. Bland majsmel, tandoori-krydderi, hvidløgspulver og salt i en stor skål. Tilsæt olie, yoghurt og vand, og bland det sammen til en klistret dej. Vend blomkålsbuketterne rundt i dejen, så massen fordeler sig på blomkålene (det er hurtigst at bruge hænderne). Fordel derefter buketterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag blomkålen i ovnen i ca. 30 minutter, indtil buketterne er sprøde og gyldne.
Tahin-tzatziki
Bland yoghurt, tahin, citronsaft, salt og peber i en skål. Riv agurken på den grove side af et rivejern, og rør i yoghurtdressingen. Pres hvidløg, hak mynteblade groft, og rør i tzatzikien.
Hvis du prøver en af mine opskrifter, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.
Kan man bruge en anden type mel? Fx kikærtemel? 🙂 Mega læks opskrift! Jeg glæder
mig til at lave det!
Hej Camilla 🙂 Ja, kikærtemel ville være SÅ lækkert også.