Tarteletter af butterdej

Har du prøvet at lave hjemmelavede tarteletter af butterdej? Det er både enormt nemt og utrolig lækkert! Tarteletskallerne bliver lette og knasende sprøde med en god smag af smør, perfekt til traditionel tarteletfyld eller andre lækkerier.

Skallerne laves af butterdej i små tærte- eller muffinforme. Hvis du følger angivelserne i opskriften nedenfor, kan du få både flotte rustikke tarteletter, der smager hundrede gange bedre end dem, du finder i supermarkedet.

Brug de hjemmelavede tarteletter til at lave klassiske tarteletter med kylling og asparges, eller fyld dem med frisk, skaldyr og/eller grøntsager.

Tarteletter af butterdej

Tarteletter af butterdej

 

Bedøm denne ret

12 boller til 4 personer
forberedelse 10 min / tilberedning 20 min / i alt 30 min

Ingredienser

  • 2 plader fersk butterdej

Endvidere

  • 12 muffinsforme eller små tærteforme
  • Bagepapir
  • Bælgfrugter til blindbagning

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Udstik cirkler, der passer ned i muffinsformene, med kanten af formen eller et glas. Tryk forsigtigt butterdejen ned i formene, og placér dem på en bageplade med bagepapir.

Klip bagepapir ud i firkanter. Krøl dem sammen, og læg dem over buttedejen. Fyld formene med tørrede bælgfrugter.

Sæt tarteletterne i ovnen og blindbag dem i 10 minutter. Fjern derefter bagepapir og bag dernæst tarteletskallerne i cirka 10 minutter yderligere, til de er flot gyldne.

Find flere opskrifter i samme kategori

Tarteletter af butterdej hjemmelavede

Opskrift på hjemmelavede tarteletter af butterdej

Købevarianterne når ikke de her hjemmelavede tarteletter af butterdej til sokkeholderne! De har en skøn smag, er knasende sprøde og helt lette. Og slet ikke kedelige og halv-tørre, som jeg synes, man ofte oplever med købte tarteletskaller.

Egentlig er det måske lidt at trække den at kalde tarteletskallerne helt hjemmelavede. For butterdejen køber jeg altså, og det er den eneste ingrediens. Hjemmelavet butterdej har jeg dog aldrig helt haft succes med, så det her må blive et godt kompromis mellen en 100% hjemmelavet tartelet og en købevariant.

 

TIP: Prøv også andre skønne opskrift på mormormad såsom boller i karry, min bedste broccolitærte og den gode mørbradgryde med bacon.

 

hjemmelavedeTarteletskaller af butterdej

Tarteletter af butterdej

 

Blindbagning af butterdej

Til at lave tarteletter af butterdej, skal du blindbage butterdejen. Blindbagning er en teknik, hvor en dej først bages i formen fyldt med tørrede bælgfrugter. Deres vægt holder dejen på plads langs formen, så den ikke hæver op.

Jeg bruger her tørrede kikærter, men alle former for tørrede bælgfrugter kan bruges. Når de først er brugt til blindbagning, vil jeg ikke anbefale dig at spise bælgfrugterne efterfølgende. Men du kan sagtens gemme dem til næste gang, du skal blindbage i en pose i skabet.

Når butterdejen er trykket forsigtigt ned i formen, lægger jeg bagepapir ovenpå, inden det fyldes med tørrede bælgfrugter. Et godt tip er at krølle bagepapiret sammen, så det bliver godt krøllet, inden du lægger det over butterdejen. På den måde kan det nemmere passe ned i formen.

Når butterdejsskallerne er blindbagt fjernes bælgfrugterne og bagepapir, og så skal de bages flot gyldne, inden de er klar til servering.

 

 

Fyld til hjemmelavede tarteletskaller

Som fyld til de hjemmelavede tarteletter, kan jeg naturligvis anbefale den helt klassiske variant med kylling og asparges. Det kan dog også være lækkert at lave alternativt fyld af fisk og skaldyr og servere skallerne som en flot forret.

Prøv eksempelvis at fylde dem med laksemousse, som jeg gør i opskriften på disse fine filodejsskåle. Du kan også bruge røget laks og friske, sprøde grøntsager sammen med pesto, som jeg gør i denne opskrift på butterdejsreder med laks.

1 kommentar
Vis alle kommentarer
  1. “De her hjemmelavede tarteletter af butterdej når ikke købevarianterne til sokkeholderne!”

    Det er vel købevarianterne, som ikke når de hjemmelavede til sokkeholderne? 🙂

    Ellers et lækkert fif!!

Skriv en kommentar