Tørrede eucalyptusgrene

PA260130
Da Simon var i Marokko, bankede det pludselig på døren. Idet jeg åbnede, fik jeg stukket en buket i hånden, og så var budet ellers væk igen, inden jeg overhovedet nåede at se personens ansigt. Først tænkte jeg, at det nok var forlaget eller en anden samarbejdspartner, der havde sendt mig en “Tillykke, nu trykker vi 4. oplag”-buket, eller noget i dén dur. Men så læste jeg kortet… Simon havde skisme sendt mig blomster, havde han! Hele vejen fra Afrika. Og der var endda også chokolade med 🙂
Jeg gav mig selvfølgelig (som man nu gør) til at sende billeder til mine veninder på Snapchat (følg min story: emmamartiny), vidende om, at de garanti-garanteret ville stikke billedet op i hovedet af deres kæresters og sige noget a la “SE skat! Emma har fået blomster. Hvor er Simon sød….. Hvorfor giver du mig egentlig aldrig blomster?!”. HAHA! Ikke lyv, I ville så meget gøre det samme, ville I ikke? Jeg ville 😉
PA260137
Blomsterne, der vidner om, at jeg har været temmelig heldig i det der kæreste-lotteri, synger efterhånden på sidste vers, så de ryger desværre ud i dag. Normalt ville jeg skynde mig at købe en ny buket, så snart den gamle endte i skraldespanden, så vi fortsat kan have friske blomster i lejligheden. Det gør nemlig bare lige min dag dén tand bedre, når jeg bliver mødt af friske blomster, når jeg åbner hoveddøren. Men det kan desværre godt blive en ret dyr affære, når buketterne ofte ikke holder mere end en tre dage, før de begynder at hænge med hovedet. Det er jo ikke altid, jeg har tid til at nå forbi Billig Blomst.
Mød kommer min (og min pengepungs) nye redning: Eucalyptusgrene! Vi har to store buketter til at stå i lejligheden, og det ligner, at vi har friske, grønne (og meget moderne) buketter stående, selvom de i virkeligheden er flere måneder gamle og knastørre. Eucalyptus skrifter nemlig næsten ikke udseende, når grenene tørres, og på denne måde kan de holde for evigt – også hvis du bor i en mørk lejlighed, hvor planter har svært ved at overleve.
PA260142
Du kan finde eucalyptus i de fleste havecentre og blomsterhandlere, men jeg har også spottet buketter i flere supermarkeder. Mine buketter jeg har købt hos blomsterhandleren på strøget her i Århus, og de kostede ikke mere end en almindelig blomsterbuket. Det er ikke selvfølgelig ikke helt det samme som en frisk buket – og især ikke en, man har fået sendt fra Afrika – men de fine grene gør, at jeg ikke får alt for mange abstinenser, når jeg forsøger at nøjes med at købe blomster et par gange i måneden 😉

3 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Det bedste tip længe! Stiller du dem bare i vaser uden vand eller hænger du dem “til tørre”?
    Og tak for en god blog, du gør det virkelig godt!:)

Skriv en kommentar