Waldorfsalat med appelsin

Denne waldorfsalat med appelsin er et must på vores bord til julemiddagen. Den er sød, syrlig, frisk, cremet og sprød på samme tid, med tern af blegselleri, æbler, druer, appelsin og sprøde hasselnødder på toppen.

Dressingen består af en blanding af fløde og cremefraiche, og har fået et lille hint af citronskal, der giver klassikeren et dejligt twist.

Waldorfsalat med appelsin

Waldorfsalat med appelsin

 

Bedøm denne ret

Salat til 6 personer
i alt 15 min

Ingredienser

SALAT

  • 2 økologiske appelsiner
  • 4 stilke blegselleri
  • 1 stort eller 2 små æbler
  • 300 g stenfri vindruer

DRESSING

  • skal af 1/2 appelsin
  • 1/2 dl fløde
  • 1 dl cremefraiche 18%
  • Salt & friskkværnet peber

Fremgangsmåde

DRESSING

Riv skallen fra appelsinen. Pisk fløden til let skum, og vend den sammen med cremefraiche, appelsinskal, honning, salt og peber.

SALAT

Fileter appelsinerne ved at skære skrællen og den hvide hinde fra, og frigør dernæst kødet i små fileter. Halvér dem, så du får mundrette stykker af appelsin, og lad dem dryppe af i en sigte.

Skær blegselleri i tynde skriver, og æblerne i tern. Halvér vindruerne, og bland dem sammen med appelsin, blegselleri og æble i en stor skål. Tilsæt dressingen, og vend rundt.

Rist hasselnødderne på en tør pande, til skallerne løsner sig. Gnid nødderne mod hinanden i et rent viskestykke, så skallerne frigør sig. Hak hasselnødderne groft.

Opbevar salaten på køl indtil servering, og drys umiddelbart inden med ristede hasselnødder. Pynt også gerne med vindruer og lidt revet appelsinskal.

Find flere opskrifter i samme kategori

Waldorfsalat med appelsin

Waldorfsalat med appelsinskal

Waldorfsalat opskrift med appelsin og hasselnødder

Waldorfsalat med appelsin har jeg fået serveret hele min barndom til jul. Det laves helt som den traditionelle waldorfsalat men har et friskt twist af appelsin med både appelsinskal i dressingen og stykker af appelsin blandet i selve salaten.

Som endnu et moderne tvist er valnødderne, der typisk drysses over, erstattet med ristede hasselnødder. De giver lidt ekstra knas, og så passer deres smag herligt til de resterne ingredienser.

Når hasselnødderne ristes, fremhæves deres gode smag. Varmen får dog også skallerne til at løsne sig, og disse kan du herefter fjerne, ved at gnide nødderne mod hinanden i et rent viskestykke. Nødders bitre smag sidder ofte i skallerne, og derfor er det en god idé at fjerne dem.

 

TIP: Prøv også denne rødkålssalat med æbler til din julemad.

 

Waldorfsalat med appelsin til vildt eller and

Hjemme hos os serverer vi den lækre walforfsalat juleaften, men den er generelt fremragende tilbehør til vildtkød eller and. Den har den perfekte fedme og sødme, hvis smag virkelig klæder kødet – særligt når waldorfsalaten laves med appelsin som her.

 

Klassisk gammeldages waldorfsalat

Hvis du foretrækker den helt klassiske waldorf, skal du blot undlade appelsin, både i selve salaten og i dressingen. Tilsæt gerne lidt ekstra af de resterende ingredienser, blegselleri, æble og druer, så portionen passer til antal gæster.

 

Flere juleopskrifter

Jeg har masser af skønne juleopskrifter på min blog. Tag et kig i opskriftsarkivet her.

Her finder du alt fra grønnere retter til december til helt klassisk julemad. Prøv nogle af mine favoritter her:

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar