Wok med nudler og grøntsager

Denne wok med nudler og grøntsager er virkelig god. Nu vil jeg ikke prale, men det er i sandhed den bedste opskrift på wok, hvis I spørger mig!

Den består af nudler og valgfrie grøntsager, der vendes i en cremet peanutsauce af kokosmælk, rød karry og peanutbutter.

Min wok med nudler og grøntsager er utrolig nem og hurtig at lave. Den kan varieres i det uendelige med sæsonens grøntsager, og du kan både tilsætte kylling, oksekød, tofu, eller hvad du lige er i humør til.

Wok med nudler og grøntsager

Wok med nudler og grøntsager

 

Bedøm denne ret

Aftensmad til 4 personer
forberedelse 5 min / tilberedning 15 min / i alt 20 min

Ingredienser

  • 250 g nudler
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 tommel ingrefær
  • 2-3 tsk. rød karrypasta
  • 2 spsk. peanubutter
  • 2-3 spsk.fiskesauce
  • saft af 1 lime
  • 200 g edamamebønner
  • 1 pakke broccolini, 1 almindelig broccoli eller andre grøntsager såsom grønkål eller gulerødder

TIL SERVERING

  • 1 håndfuld peanuts, ristede og saltede
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 3 forårsløg

Fremgangsmåde

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem dernæst koldt vand, så de ikke klistrer sammen.

Opvarm en wok, og smelt 1 spsk. af kokosmælken. Riv hvidløg og ingrefær fint, og steg det sammen med karrypasta i wokken et par minutter. Tilsæt peanutbutter og hæld gradvist den resterende kokosmælk i, imens du rører. Sørg for, at peanutbutteren bliver rørt ud. Smag saucen til med fiskesauce og limesaft.

Hæld kogende vand ove edamamebønnerne i en sigte, så de tør op. Rens dine valgte grøntsager, og skær dem i grove stykker.

Tilsæt edamamebønner og grøntsager til wokken, og lad det stege, indtil grøntsagerne dampes let. Tilsæt dernæst de kogte nudler, og vend godt rundt, så peanutbuttersaucen fordeler sig.

Skær forårsløgene i skrå skiver, og drys dem over wokkretten sammen med peanuts og korianderblade. Servér straks – og spis med spisepinde, hvis du tør.

Find flere opskrifter i samme kategori

ingredienser til wok

den bedste wok opskrift

Den bedste opskrift på wok med nudler og grøntsager

Min opskrift på wok med nudler og grøntsager er en klassiker hjemme hos os! Jeg har lavet den i årevis, og det samme har venner og familie, der er blevet præsenteret for opskriften.

Min veninde Ida har eksempelvis nok lavet denne ret flere gange end jeg, og jeg modtog i en periode ugentligt billeder af retten på deres spisebord. Derfor kalder jeg i min kogebog “Herlig og ærlig mad” opskriften på “Idas wok”, for det er, hvad retten kaldes i folkemunde herhjemme.

Grøntsager til wok

Det fantastiske ved opskriften på wok med nudler og grøntsager er, at den kan varieres i det uendelige. Du kan bruge lige de grøntsager, der er i sæson, og som du synes om.

Gode grøntsager til wok er…

  • Broccoli eller broccolini: Skær broccoli i mundrette stykker, eller brug de aflange broccolini stængler, der fåes i flere supermarkeder.
  • Gulerødder: Skåret i tynde skiver eller stave
  • Grønkål: Revet i mindre bidder, der falder let sammen i wokken
  • Spidskål: Snittet i brede bånd
  • Squash: Skæret i mundrette tern
  • Grønne bønner: Optø dem, før de tilsættes til wokken
  • Edamamebønner: For at tilsætte protein til en kødfri wok.

 

TIP: Prøv også wok med tigerrejer, nudler og squash eller en lækker congee med kylling.

 

 

wok med nudler og grøntsager

 

Vegansk wok med edamamebønner

Jeg tilføjer næsten altid edamamebønner til min wok. På den måde kan det nemt udgøre et helt vegansk, kødfrit måltid. Edamamebønner er sojabønner, og de indeholder en del protein, så retten mætter godt.

Prøv også at bruge edamamebønner i denne salat med edamamebønner og boghvedekerner, der er skøn til asiatisk mad. Jeg vil også anbefale dig at bruge edamamebønner til at lave en god vegansk misosuppe.

 

Wok med kylling og grøntsager

Du kan sagtens vælge at tilføje kød til din wok, hvis du ønsker. Hvis du eksempelvis ønsker at lave en wok med kylling og grøntsager, kan du bruge strimler af kylling. Tilsæt dem til wokken sammen med hvidløg, ingefær og rød karrypasta. Når kyllingekødet er brunet, tilsættes peanutbutter og kokosmælk, og retten smages til, inden grøntsager og nudler vendes i.

 

TIP: Prøv også min green curry meed kylling og grøntsager

 

 

Wok med peanutsauce med kokosmælk

Til den lækre wok med nudler og grøntsager laver jeg en cremet og spicy peanutbuttersauce. Saucen består af ingefær, hvidløg og rød karrypasta, der svitses sammen i wokken. Dernæst røres peanutbutter og kokosmælk i, og saucen smages til med fiskesauce og limesaft.

Det giver en fuldstændig fantastisk cremet asiatisk sauce, der er perfekt til alverdens grøntsager og nudler.

Generelt er peanutbutter et hit i mange asiatiske retter. Prøv eksempelvis min peanutbuttersauce, som jeg serverer med satayspyd, ris og mangosalat. Du kan også prøve denne lækre thai salat, hvor jeg bruger peanutbutter til en skøn dressing.

 

Nudler til wok

Du kan bruge lige de nudler, du synes om, til denne opskrift på wok. Her bruger jeg risnudler, en bredere variant, der ofte bruges til pad thai. Du kan dog også bruge helt tynde risnudler eller klassiske æggenudler.

Jeg holder også af at bruge sobanudler, som er nudler lavet af boghvede. De ligger rart i maven og har en særlig god smag.

Det fantastiske ved denne opskrift på wok med nudler og grøntsager er, at retten virkelig kan laves på ingen tid! Nudler tager kun et øjeblik at koge, og med denne opskrift tager det ikke meget mere end ti minutter fra start, til maden står på bordet. Tal om sund og lækker fastfood!

 

TIP: Prøv også min banh mi bowl med nudler

 

Shop the post

- reklamelinks

13 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Uhm hvor lækkert Emma!
    Jeg er også ret så vild med boghvedesmagen, så jeg må da prøve sobanudlerne – din ret lyder altså noget så fantastisk! Den må prøves 😉
    Ha en skøn dag
    Kh maria

    1. Jeg tror, du vil elske dem. De kan dog godt være lidt svære at få fat på, hvis man gerne vil have dem af 100% boghvede, desværre.
      God dag til dig også!

  2. Hej Emma 🙂
    Super nice opskrift!. Jeg mener de kan købes i diverse helsekost forretninger 🙂
    Men jeg tænkte på hvad dine erfaringer med glasnudler?. Og er det et sundere alternativ til pasta og ris f.eks. hvis man ikke ønsker gluten som er i pasta.?

    1. Glasnudler er vel lavet af ris, ikke sandt? I så fald er der jo ikke gluten i, hvis man er allergiker, men jeg tvivl på, at de indeholder særlig meget næring 😉

  3. Hvor ser det lækkert ud! Hvis man ikke kan tåle hasselnødder, hvad kunne du så anbefale man puttede på i stedet?
    Og btw. kom endelig med flere videoer <3 jeg er kæmpe fan!

    1. Hej Anne
      Nej, den er ikke super frysevenlig, pga. de kogte nudler. Men du kan altid give det et skud 🙂
      KH

Skriv en kommentar